Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lav konvertering i e-butik

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 14:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino'er

Vi er i forbindelse med et praktikophold igang med at undersøge performance for butikken: http://www.arshabitandi.dk

Vi har ved hjælp af Google Analytics fundet ud af, at butikken har en konverteringsgrad på 0,43%. Tallet er målt over en periode på 3 måneder, og trafikken kommer 60% fra organisk og 40% fra CPC. Er det ikke en meget lav konverteringsgrad for sådan en butik?

Hvad kan årsagen være til sådan en lav konverteringsgrad? 

Butkken sælger designer brugskunst og satser på at differentiere sig på at sælge eksklusive og unikke produkter. Er det lykkedes at give butikken et eksklusivt udtryk?

Håber på masse af gode input. 

 

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 22:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

 Navigationen er for tung. Man skal holde musen over hvert billede for at se hvad det er for et produkt. Tekst ER bare bedre til navigation. SKriv evt. "Rødsvinsglas" under billedet.

Pris og købsknap er under folden på infosiderne, så man skal scrolle ned hver gangman vil se en pris

Søgeresultaterne er ikke super relevante, og resultaterne ligner eksterne sider. Søgning på knive gav skærebrædder i toppen, og jeg savnede billede ud for hvert produkt.

Designet på indkøbskurven i højre side er ikke i top.

Det var hvad jeg umiddelbart kunne komme på.

Mvh Jesper

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 21:23
Hvor mange stjerner giver du? :

 Jesper: Tak for dit svar. Der er i hvert fald nogle ting vi lige skal have arbejdet lidt med. Kan du uddybe det med indkøbskurven lidt?

 Er der andre der har nogle kommentarer til om det er en acceptabelt konverteringsgrad?

Fra Tranbjerg J
Tilmeldt 30. Sep 07
Indlæg ialt: 382
Fra  Kommunikationspartiet Skrevet kl. 23:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jace.

Jeg er enig med Jesper, der bør være bedre sammenhæng mellem tekst og billeder.

Jeg synes heller ikke indkøbskurven passer ind i det ellers pæne design. Måske et konkret billede af en indkøbskurv ville være bedre.

Jeg er ikke så vild med navnet arshabitandi, det lyder lidt som et ord, man kunne blive bedt om at sige i en spritrazzia. Big Smile

Min kritik skal absolut opfattes som konstruktiv - navnet er svært at huske, stave og dermed markedsføre - medmindre målgruppen er yderst velbekendt med gloser på latin.

Jeg ville derfor overveje at skifte navn.

Held og lykke med at få øget konverteringsraten.

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Lingu: Ja, navnet er ikke det nemmeste at huske og stave til, men det er desværre ikke muligt at ændre.

Er det nok bare at skrive navnet på produktet under billedet eller skal der også være en pris eller andet?

 Andre inputs til om den konverteringsgrad er for lav eller okay er meget velkomne. 

Fra Silkeborg
Tilmeldt 18. Dec 06
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jace,

en gennemsnitlig konverteringsrate kan være farlig at vurdere sin butik ud fra, da der kan ligge så ufatteligt meget bag. Man skal ihvert fald tænke kreativt, hvis man vil opnå en 100% conversion rate!

Har du f.eks. ikke mere end 50-60 besøgende om dagen, vil store dele af disse måske være bots (automatiske programmer, der "undersøger" websites). Og disse konverterer sjældent :-)

Desuden skal du nok også gå et niveau dybere, og kigge på konverteringsraten per markedsføringskanal. Tag f.eks. og del den op efter De Tre Store i starten, nemlig SEO, PPC og Email. Jeg tror du vil se at den gennemsnitlige conversion rate for hver af disse er radikalt forskellig.

Kig også på hvilke søgninger (hhv. PPC og SEO) folk bruger til at finde din shop med. Hvis nogen af dem helt åbenlyst er landet forkert, så kan det være du skal have udvidet negativ keyword listen i dine Adwords annoncer.

Endelig kan du begynde at arbejde lidt med at øge troværdigheden i din butik. Jeg siger ikke at den har et problem idag :-), men "troværdighed" er en af de væsentligste faktorer, der får besøgende til at konvertere.

Håber de par tips kan supplere hvad de andre nævner. Det behøver ikke være din shop, der er noget galt med. Det kan være du bare leder den forkerte trafik ind i den.

Mvh.
Søren Sprogø

Fra Viborg
Tilmeldt 15. Aug 07
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg vil aldrig komme til at huske det navn. Det tætteste på, ville være "Butikken med det der undelige navn", når man skal fortælle om det til en ven. Og det rykker nok ikke ret mange kunder hjem. Jeg kan stadig ikke huske navnet nu, selvom jeg lige kommer derfra.

Når jeg nu klikker ind på en given kategori (nu valgte jeg "Gourmet"), får jeg en lille række billeder, uden tekst eller nogen form for information. Det er ok på en forside, men jeg synes ikke det fungerer på en kategori-side. Når jeg ser noget interessant, må jeg vente på mouse-over teksten, for at få at vide hvad det egentlig er. Derudover er der kun 9 billeder. Det er sikkert lavet sådan, for at holde siden over folden, men jeg gider ikke bladre så meget. Det ville være godt, at tilføje en mulighed for at se x antal billeder (9, 30, alle - whatever).

På selve kategorilisten bør der som et minimum være et navn, en kort beskrivelse og allerhelst også en pris. Hvis jeg sidder og leder efter en gave, eller måske noget jeg ønsker mig til min fødselsdag, er det rart at kunne se allerede på oversigten, om det er noget der kan passe ind i prisrammen.

Nu fandt jeg så et produkt der så spændende ud: http://www.arshabitandi.dk/products/00312/
Billedet på produktsiden er helt anderledes end på oversigten, jeg kan ikke klikke det stort, der er ikke flere billeder. Alt sammen ting jeg sætter højt, når jeg handler online. Teksten er fin og beskrivende, den giver mig lyst til at købe :-) (Skal jeg i øvrigt bruge bestillingsnummeret til noget?)

Indkøbskurven er stor og forstyrrende.
Hvad med bare at have en tekst "Indkøbskurven er tom", eller "Du har ikke noget i din kurv" (eller hvad der nu ville være bedst), måske illustreret med en tom kurv.

Jeg kan fx. rigtig godt lide indkøbskurven hos Moviezoo.dk, der egentlig er i samme klasse som den i .. butikken hvis navn jeg ikke kan huske.. men den er bare mere tilpasset designet, og forstyrrer ikke mens man kigger på varer. Måske er det bare det der "Vare/stk/pris" der virker forstyrrende.

Alt andet til side, så er jeg vild med produkterne. Virkelig skønne ting, og ikke mindst nogle ting jeg ikke har set før. Elsker at finde ting der tiltaler mit øje, men som ikke sælges som metervarer hos den lokale butik.

soelver.dk - freelance illustrator 

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Søren!

Mange tak for dit lange svar, det er super fedt! 

SoerenS:

Desuden skal du nok også gå et niveau dybere, og kigge på konverteringsraten per markedsføringskanal. Tag f.eks. og del den op efter De Tre Store i starten, nemlig SEO, PPC og Email. Jeg tror du vil se at den gennemsnitlige conversion rate for hver af disse er radikalt forskellig.

 

Jeg har læst stort set alt hvad du har skrevet på din blog, og det er jo tydeligt at der er en klar forskel fra branche til branche, i forhold til hvilken konverteringsgrad man kan forvente, men vil du ikke mene at 0,43% er meget lavt uanset branche?

Jeg har taget et screenshot fra Google Analytics over de forskellige markedsføringskanaler: http://peecee.dk/uploads/052008/conversion-kanal.jpg

Det virker jo lidt som om CPC er fuldstændigt spild af penge i vores tilfælde?

SoerenS:

Kig også på hvilke søgninger (hhv. PPC og SEO) folk bruger til at finde din shop med. Hvis nogen af dem helt åbenlyst er landet forkert, så kan det være du skal have udvidet negativ keyword listen i dine Adwords annoncer.

Kan jeg bare gå ind i Google Analytics -> Trafikkilder -> Søgeord -> Betalt / Ikke betalt? Og så bare kigge den liste igennem efter ord som ikke har noget som helst med vores butik at gøre? 

 Mvh

Jacob 

Fra Århus
Tilmeldt 13. Feb 08
Indlæg ialt: 337
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Soelver!

Super fedt svar - meget brugbart med gode argumenter.

Navnet er der desværre ikke noget at gøre ved.

Alt det med tekst under billederne bliver lavet om meget snart. Men det er godt at høre dine argumenter for det. 

soelver:

Nu fandt jeg så et produkt der så spændende ud: http://www.arshabitandi.dk/products/00312/
Billedet på produktsiden er helt anderledes end på oversigten, jeg kan ikke klikke det stort, der er ikke flere billeder. Alt sammen ting jeg sætter højt, når jeg handler online. Teksten er fin og beskrivende, den giver mig lyst til at købe :-) (Skal jeg i øvrigt bruge bestillingsnummeret til noget?)
 

Det vil også blive lavet om så der er flere billeder af hvert produkt. Der bliver dog ikke mulighed for at vise billederne i stor størrelse, men vi håber at det bliver løst ved at der kommer flere forskellige billeder af produktet, hvor nogle er zoomet ind.

Bestillingsnummeret er kun til reference, hvis en kunde ringer eller mailer, så kan vi spørge efter bestillingsnummeret og så er vi sikre på at vi snakker om det samme produkt. Er der en smartere måde at gøre det på? 

Indkøbskurven bliver lavet meget mindre når der ikke er noget i den.

Mvh

Jacob 

Fra Viborg
Tilmeldt 15. Aug 07
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 21:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Jace:
Det vil også blive lavet om så der er flere billeder af hvert produkt. Der bliver dog ikke mulighed for at vise billederne i stor størrelse, men vi håber at det bliver løst ved at der kommer flere forskellige billeder af produktet, hvor nogle er zoomet ind.


Er det ikke teknisk muligt, at man kan lave det så man kan klikke det enkelte billede større?
Når man handler på nettet, har man kun billeder og tekst at forholde sig til. Man kan ikke vende og dreje et produkt, og føle om det er tungt, glat osv (hvad der nu måtte være interessant at vide, når man køber noget). Netop derfor synes jeg at lækre billeder i god kvalitet (dermed også med mulighed for at klikke dem store) er et must. En velskrevet tekst kan også gøre forskellen på, om man får lyst til at købe, men personligt foretrækker jeg gode billeder.

Jace:
Bestillingsnummeret er kun til reference, hvis en kunde ringer eller mailer, så kan vi spørge efter bestillingsnummeret og så er vi sikre på at vi snakker om det samme produkt. Er der en smartere måde at gøre det på? 


Ok. Om der er en smartere måde at gøre det på ved jeg ikke. Det vil vel være en smagssag. Jeg ville personligt foretrække varenummer, fremfor bestillingsnummer. Men det er jo et spørgsmål om smag og behag. Bestillingsnummer får mig til at spekulere på, om det er noget jeg skal huske på, hvor et varenummer bare er en indikation af, at der jo skal være et nummer til at holde styr på den enkelte vare - for jer. Men det er jo bare hvordan man læser det :-)

soelver.dk - freelance illustrator 

Side 1 ud af 3 (21 indlæg)