Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

unikke filnavne

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 23:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis man nu dynamisk skal kunne oprette vilkårligt mange artikler, og jeg gerne vil have at disse artikler skal have unikke og sigende url'er af hensyn til søgemaskinerne, hvordan gør man så det smartest?

For hvis hver artikel skal generere en unik fil så vil jeg jo ende op med et ualmindeligt stort antal filer. Der må være en smartere måde at gøre det på, så man stadig får et sigende navn med i adressen uden at der skal ligge en fysisk fil for hver artikel.

Nogen gode idéer?

Fra Odense
Tilmeldt 8. Nov 07
Indlæg ialt: 174
Fra  LAIT Skrevet kl. 09:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Sanne

Dynamiske sider i forskelligt antal til et website, så kan jeg kun sige database. Ikke noget med én fil pr. artikel. Lav en fælles skabelon for alle artiklerne, og på basis af en URL-parameter (f.eks. et ID der refererer til en række i databasetabellen) så henter skabelonen så at sige data ud og fletter ind i skabelonen. Vedligholdelse og rettelser bliver meget nemmere at håndtere på denne måde.

Til dit spørgsmål ang. sigende URL'er så vil en URL der f.eks. hedder "skabelon.asp?ID=117" ikke være go'. Der er forskellige løsninger, men umiddelbart kender jeg kun i detaljer URL Rewriter modulet til .NET løsninger: http://www.urlrewriter.net/

Jeg ved ikke lige hvor meget du har styr på .NET eller om det overhovedet er det du skal rode med? (Kan dog se at jeres site er lavet i asp, så lidt afhængige af Microsoft er i jo nok Wink)

URL Rewriter fungerer som et http-modul. Dvs. at når et request på en side bliver lavet, ryger requestet igennem http-modulet før noget andet. I web.config filen filen skriver man f.eks. følgende:

<add name="Skabelon" virtualUrl="^~/artikler/(.*).aspx" rewriteUrlParameter="ExcludeFromClientQueryString" destinationUrl="~/skabelon.aspx?Filename=$1" ignoreCase="true"/>

Her forklarer man at et request der matcher ^~/artikler/(.*).aspx (der matches op vha. regular expressions) skal håndteres af filen skabelon.aspx?Filename=$1. Requester du f.eks:

http://www.mitdomaene.dk/artikler/artikel-om-url-rewriting.aspx bliver requestet håndteret af http://www.mitdomaene.dk/skabelon.aspx?Filename=artikel-om-url-rewriting uden at brugere/browseren/søgemaskinen ved noget om det.

Dette er én måde at gøre det på, og den fungerer fortrinligt i et .NET miljø.

Som der skrives på urlrewriter.net: UrlRewriter.NET provides similar IIS Rewrite capabilities that the Apache web server provides with mod_rewrite and .htaccess. Altså kan det samme lade sig gøre på open-source systemer, men dette har jeg dog ikke erfaring med.

Mvh. Anders

Anders Lund
LAIT = Umbraco udvikling og ASP.NET

Tilmeldt 3. May 08
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Du har helt ret - .NET er ikke min stærke side, og desuden skal det laves i en eksisterende hjemmeside der er udviklet i almindelig ASP.

Men jeg er kommet i tanke om noget helt andet (og væsentlig simplere hvis det virker), og det er om man kan sende titlen med som parameter. Udelukkende for søgemaskinernes skyld? Det vil sige at hvis jeg nu har en artikel der f.eks. hedder "Katten efter musen", kunne jeg så kalde siden med "artikel.asp?titel=katten-efter-musen&id=1" ?   

Fra Odense
Tilmeldt 8. Nov 07
Indlæg ialt: 174
Fra  LAIT Skrevet kl. 23:14
Hvor mange stjerner giver du? :

puha...  Hvis du er tvunget til at bruge almindelig ASP ved jeg ikke lige hvad den bedste løsning er. Gammelt ASP kan være noget værre rod at have med at gøre...

Du kan sagtens gøre som du skriver: Altså sende en dummy URL-parameter med der er sigende for indholdet. Men jeg tror ikke det er en god løsning.

  1. Det kan åbne for problemer med "duplicate content". Altså at det samme indhold kan findes på flere forskellige adresser. F.eks. vil man umiddelbart kunne finde samme indhold på adressen artikel.asp?titel=katten-efter-musen&id=1 og adressen artikel.asp?titel=jeg-har-dummet-mig-med-duplicate-content&id=1, medmindre der indføres noget programmatisk der håndterer denne problemstilling
  2. Der er så vidt jeg har forstået det lidt delte meninger omkring hvor vigtig URL'en er i SEO-sammenhæng. Men folk er vist generelt enige om at for mange mærkelige querystrings i en adresse ikke er godt, og det er jo netop det der sker her. Hvis du skal have et bedre svar mht. dette, så skal vi vist have en af SEO-eksperterne på banen...

 

Mvh. Anders

Anders Lund
LAIT = Umbraco udvikling og ASP.NET

Fra Brønshøj
Tilmeldt 11. Jul 06
Indlæg ialt: 232
Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :

ASP har ikke samme store hjælpe-værktøjskasse som .NET så man er i langt flere tilfælde nødt til at finde alternative løsninger.

Hvad angår unikke titles og meta vil du kunne designe en funktion, der tager imod nogle parametre og som outputter det egentlige design; http://web-dev.dk/post/2008/03/Masterpage-look-a-like-i-ASP.aspx

Som Anders Lund er inde på så skal der også noget ekstra til for at omskrive url'en - en url rewriter er som udgangspunkt en god mulighed, men de færreste webhoteller har implementeret sådan en og så kommer man ikke langt. En anden god mulighed er en custom 404-side - det er stadig også afhængigt af, at det kan sættes op på domainet men det er lidt flere webhoteller dog åbne over for. Jeg kan ikke lige finde en vejledning til det men det er i bund og grund ret simpelt (og når tiden er til det vil der komme en artikel om det på www.web-dev.dk).

Kim Larsen | kim@soze.dk | soze.dk
alkoholprocent.dk | blomsterdekoratoer.dk | hopogdans.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)