Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Online Community Søger Web-Design partner

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 23. Jan 08
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 23:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle.

 Jeg prøver igen at lægge dette indlæg ud i denne kategori, da det nok passer bedre her.

Jeg søger efter en Web-designer / Programmør der er interesseret i at blive partner i et ny projekt indenfor online community med debat, chat, artikler, brevkasse til interne mails mm. Præcis som man kender det fra andre communities som fx Hotpeople, beautifulpeople, osv.

Du skal være i stand til at udvikle/videreudvikle funktionerne på sitet, samt integrere nyt design og visuel identitet.

Kontakt mig på sd@luxeus.dk  hvis du har fundet det interessant.

(Bemærk venligst at ingen dybdegående detaljer opgives om konceptet før underskrivning af en NDA)

 

Fra København
Tilmeldt 1. Jun 06
Indlæg ialt: 6114
Fra  Mikjaer Consulting ApS Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Steffen Daleng:

(Bemærk venligst at ingen dybdegående detaljer opgives om konceptet før underskrivning af en NDA)

 

Velkommen til IT Branchen (for du må da være ny her...) hvis du får nogen til at underskrive en NDA uden at du betaler ham for det er du rendt ind i en ragende uprofessionel person!

Drop det!

Din ide er IKKE unik! Der er tænkt på det før, og hvis du ikke har fundet noget lignende på nettet (hvilket du jo selv siger du har ... og nævner selv et par stykker) har du ikke ledt ordentligt  eller også er det ikke en holdbar ide.

Jeg er træt af at se Danskere der klamrer sig til deres tophemmelige ideer som i sidste ende ofte ender med at være et ripoff af et eller andet kendt koncept,  i 9 ud af 10 af tilfældende ender jeg med at fortælle kunden at hans store ide er gammel og viser ham i løbet af 2 min på google, en side der implementerer deres ide.

Så tag og kom ned fra pidestalen og del din ide og få noget positivt feedback, eller, lev med de amatører der respondere på din henvendelse :)

Fra Aars
Tilmeldt 5. Jan 06
Indlæg ialt: 238
Fra  e-kompagniet ApS Skrevet kl. 00:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Mikkel -> Overordnet er jeg sådan set enig med dig. Der er mange - alt for mange - der ukritisk mener at have fået den mest geniale ide, og absolut ikke vil dele med nogen. De bruger deres egen og en masse andres tid og energi, på at gå og være hemmelig.

MEN! Jeg er dog ikke enig med dig i at en ide der IKKE er unik eller er set før ikke er noget værd og ligesågodt kan kyles i skraldespanden med det samme! Det er umuligt at opfinde noget nyt - men det er finessen eller detaljen eller indgangsvinklen der gør den store forskel - og her kan trådstarteren sagtens have fundet en niche!

Hvis du havde ret ville google, facebook, youtube you name it jo aldrig været blevet til noget - for det er jo blot ripoffs af andres ideer!

Mvh Regin Madsen
www.e-kompagniet.dk - websider og shopløsninger baseret på dynamicweb, wordpress/woocommerce, umbraco og magento

Fra Aalborg
Tilmeldt 23. Jan 08
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 01:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Mikkel.

Sikke en masse tanker du fik ud fra den minimale information der er opgivet. Det må kræve en god portion fantasi, når man ikke behøver mere information for at danne sig en holdning. Nogle gange er det dog bedre at tie og lade folk tro sit, fremfor at åbne munden og bevise deres teori.

Jeg har ikke bedt om feedback. Jeg har eftersøgt personer der opfylder ovenstående profil. Da du ikke opfylder den profil ser jeg ingen grund til at du bruger din tid på dette indlæg.

Du må du meget gerne benytte en anden tråd, til dine ønskede debatter. Her skal jeg gerne deltage når der er tid.

Fortsat god aften.

 

Fra Aalborg
Tilmeldt 23. Jan 08
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 02:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Regin.

Ja det kunne jo tænkes at der lå en grundig længerevarende research bag projektet. Og det kunne jo også tænkes at det er en målgruppe der ikke er ramt endnu, med det koncept der er sammensat.

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt snakket om at genopfinde den dybe tallerken. Måske skal den bare pudses lidt op så det passer bedre til den pågældende bruger.

Der er på intet tidspunkt lagt op til mere end det er. Det er et online community med chat, debat, artikler osv. Det er der intet hemmeligt i. Det skyder op over alt. Intet revolutionerende dér.

De funktioner udgør 99% af projektet. Det er dog  den sidste 1% der er interessant: nemlig målgruppen. Målgruppen er altafgørende for valg af design, layout, funktioner mm. Så her er projekt detaljerne naturligvis tilrettelagt efter dette. Og da det er denne ene detaljer der er afgørende for projektets succes, så er det naturligtvis også dette der udgør det mest værdifulde i projektet, men samtidig også de detaljer der skal ud til personerne der skal stå for kodning, design mm for at kunne lave en pris.

Som jeg skrev til Mikkel er det nogle gange en bedre ide at være passiv, frem for at danne en masse holdninger der ikke har grobund.

At værne om sin indtægtskilde, i et fornuftigt perspektiv, burde være almindelig sund fornuft og ikke et udskældt emne.

Fortsat rigtig god aften.

 

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)