Hej.. dette er godt nok et lidt mere privat spørgsmål, men håber der er en enkelt, eller to der vil hjælpe mig med at afklare dette.
Situationen er den, at jeg længe under studie var ansat ved et firma, som lønmodtager, hvor jeg så nu har fået byttet det ud med et fast arbejde. Jeg bor i århus og har altid gjort det. Firmaet ligger i Birkerød og har også altid gjort det. Indtil min fastansættelse, har jeg kun arbejdet ud hjemme fra, da det sagtens kunne lade sig gøre. Efter jeg er blevet fastansat, er det dog nødvendigt at være 2-3-4 dage om ugen i birkerød. Vil gerne blive boende i Århus (af mange årsager) lidt tid endnu, så det kan ikke komme på tale at flytte.
Når jeg er i Birkerød overnatter jeg hos bekendte og har således kun transport 2 gang om ugen til og fra fastlandet. Her får jeg self. befordringsfradrag, som man nu engang gør.
Men flere af mine kollegaer snakker om jeg kan få fradrag og dermed mere udbetalt ved at "gøre" én af følgende ting:
- Få fradrag for dobbelt husførelse eller - Få skattefri diæter de dage jeg er overnatter i københavn
Mit spørgsmål er så om jeg kan gøre én af de følgende ting, og hvilke krav der skal være opfyldt. Ved at reglerne om dobbelt husførelse er knudrede. Diæter er vel oplagte, men få man få dem løbende henover et år eller 2, når man rejser til samme sted hver gang? Er disse diæter i så fald en ekstra udgift for min arbejdsgiver, for de kan vel trække dem fra?
Så mange spørgsmål, håber der er nogle der kan hjælpe :)
Reglerne om dobbelt husførelse anvendes stort set aldrig. Er du berettiget til fradrag for dobbelt husførelse er du også berettiget til skattefri diæter. Dvs. du har et valg. Her er diæterne mest fordelatige. Dette gælder uanset om din arbejdsgiver udbetaler dig diæter eller ej. Får du ikke diæter kan du fratrække diæterne som ligningsmæssige fradrag på samme måde som man gør med dobbelthusførelse. Diæterne er bare højere.
Får du dem udbetalt, eventuelt hvor det er afpasset i lønnen (ikke krone for krone men i forbindelse med lønfastsættelsen) får du reelt set fradrag i den personlige indkomst. Ved at lave det som en slags bruttolønsordning bliver det ikke en udgift for din arbejdsgiver. Blot husk at det skal ske under ét. Dvs. hvis I ved at du vil have så og så mange rejsedage i 2008 vil I kunne tage højde for det i lønfastsættelsne hvorved arbejdsgivers udgift bliver neutral.
Du kan også få diæter for kost da du ikke har fri bolig eller overnatning betalt af en arbejdsgiver, en kunde eller lignende.
Vær dog opmærksom på at længden er begrænset. Du kan maksimalt få fradrag for kostgodtgørelse de første 12 måneder, og logi kan du max. få i ca. 2 år (praksis).
Et par ekstra spørgsmål, er om det også gælder i mit tilfælde med diæter, da jeg jo sådan set "rejser" på arbejde, og hvor lang tid kan jeg få disse? Er der med diæeter også krav om "midlertidighed" eller hvad det nu hedder?
Du skriver desuden om både diæter og kostgodtgørelse... dækker disse to begreber over det samme, eller kommer kostgodtgørelse oveni? Skal kostgodtgørelsen udbetales af arbejdsgiver, eller kan det også trækkes fra i de ca. 12 måneder (samme kan jeg self sige om logi).
Diæter og kostgodtgørelse er det samme.Hvis du er lønmodtager kan fradrag for disse satser kun foretages som ligningsmæssige fradrag hvor den skattemæssige værdi er begrænset. Dvs. det kan bedst svare sig at få dem udbetalt via arbejdsgiver. Men sker det ikke kan du selv fratrække for de første 12 måneder.
Bliv gratis medlem
Opret bruger