Hej Jeg har et problem som jeg håber at i kan hjælpe mig med. Jeg har fundet en virksomhed jeg gerne vil købe, prisen er 8 mio, virksomheden er sund og rask og kan sagtens håndtere et lån på nævnte beløb. Mit problem er nu at jeg mangler en egenkapital på 1 mio kr eller en garanti derfor for at kunne få dokumenterne udleveret og dem har jeg ikke. Jeg startede med at lufte ideen med forskellige banker for at finde ud af hvilke muligeheder jeg havde for at erhverve sådan en virksomhed, trods min beskedne egenkapital på ca 180.000 kr. 5 banker vendte tilbage og var interesseret. Hvordan kan man skaffe 1 mio kr i egenkapital eller en kautionist for beløbet så jeg kan få dokumenterne udleveret. Der er jo ikke mange banker der vil yde et lån på 1 mio kr. Jeg kan heller ikke få udarbejdet et budget uden papierne på virksomheden. Findes der virksomheder der kan kautionere, jeg har desvære ikke nogen familie der kan. Hvad gør jeg. Kim |
Hej wisco,
Den virksomhed har nu vist spøgt gennem et stykke tid – for jeg mener at huske, du har talt om 8 mill. i en anden tråd. Men tillykke med det – så gælder det jo om at du også reelt kan få fingrene i herligheden.
wisco:Jeg har fundet en virksomhed jeg gerne vil købe, prisen er 8 mio, virksomheden er sund og rask og kan sagtens håndtere et lån på nævnte beløb.
Mit problem er nu at jeg mangler en egenkapital på 1 mio kr eller en garanti derfor for at kunne få dokumenterne udleveret og dem har jeg ikke.
Man kan altså ikke hæve sin egenkapital til 1 mill. ved hjælp af lån – tværtimod så vil din egenkapital faktisk blive forringet med det beløb du låner … for du skylder jo pengene væk, altså har det som en gældspost.
Jeg forstår ikke ovenstående. Hvordan kan du vide at virksomheden er sund og rask – samt at du kan forrente en købspris på 8. mill. når du ikke har haft indsigt i de berørte papirer?
På mig virker det simpelthen som om du er lidt ude hvor du ikke kan bunde alene. Se og få fat på en rådgiver, det er den eneste måde du kan komme videre på – og beholder skindet på næsen…
En købspris på 8 mill. kr. er jo ikke nogen bolcherbutik – så få fat i en erhvervsadvokat med specielle i virksomhedshandler – du må ikke nøjes med en skødeskriver, han/hun kan ikke hjælpe dig i denne forbindelse.