Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tøj indkøbere

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Esbjerg
Tilmeldt 30. Nov 06
Indlæg ialt: 157
Skrevet kl. 18:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg tænkte på hvor vidt tøjbranchen hænger sammen med indkøbere, grossister osv.
Situationen er den, at jeg er igang med at få udarbejdet nogle oplæg af herretøj, og ønsker i den anledning at finde nogle interesserede køber heriblandt butikker, butikskæder og evt. grossister, men er i tvivl om hvor jeg skal kigge efter disse, og hvordan det hænger sammen i denne branche? Derfor håbede jeg på, at der sad nogen herinde som havde lidt mere viden omkring det, og havde lyst til at dele den med mig, og de andre som bare læser med.

 På forhånd tak
 

Skal du kvitter smøgerne? Danmarks billigste e-cigaret får du hos eQuit.dk

Fra Hals
Tilmeldt 16. Aug 06
Indlæg ialt: 87
Skrevet kl. 16:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maximum1,

Jeg kan måske give dig lidt info på området, da jeg er grossitled på området. En typiske distributionskanal er producent/eksportør - Importør - grossitled/forhandler - slutbruger. Nu vil distributionskanalerne så afhænge af hvad tøj man udbyder på markedet. Tøj til konsumentmarkedet vil have forskellige distributionskanaler - nogle gange vil samme tøj endda finde vej til butikkerne på flere måder - altså såkaldt parallelimport. Store kæder er ofte både importør og forhandler, da de kva deres store købekraft ønsker at eliminere antal af led i "fødekæden" for at holde salgsprisen i bund og avancen oppe. Mindre/mellemstore butikker vil typisk henvende sig til importøren. Dette sker både for ikke at bruge kræfter på "import", det lader de importøren om, så de kan koncentrer sig om det de er gode til - nemlig at få afsat tøjet. Ydermere, så ønsker de typisk at minimere deres varelager og lade importøren være deres "fjernlager".

Profiltøj og arbejdstøj, som jeg har med at gøre, finder typisk vej til slutbrugeren på flere måder. Jeg operer typisk med 2 forskellige typer af importører. Enten dem der bevist føder markedet via grossister/forhandlere, da de ikke selv ønsker at bruge salgsresourcer på slutbrugeren - det lader de deres forhandlere om. Derfor sker prisdannelsen også hos den enkelte forhandler. Så er der importørene, der både sælger direkte til slutbrugerne og grossitleddene. Her sætter importøren en vejledende udsalgspris på markedet og forhandlerne får så i stedet en forhandlerrabat for at håndtere salgsprocessen. Begge set-up fungere rigtigt godt set fra min side som forhandler, da det er vigtigt for mig, at kunne spille med helt åbne kort om hvem mine leverandører er. Jeg har nøjagtig samme set-up jeg har på tryk af kuverter - her ønsker producenten at koncentrer sig produktionen og kun sælge gennem tryksagsformidlere. Dette giver mulighed for storproduktion og lave omkostninger, hvilket generer en attraktiv markedspris, der kommer slutbrugeren til gode.

Men ovennævnte er jo kun halvdelen af distributions set-uppet. Der er jo mange andre faktorer der spiller ind på hvilke distributionskanaler du skal vælge. Du bør sætte dig ned og beskrive følgende: Hvem er mine kunder/slutbrugere? Er det ekklusivt eller mainstream tøj? Hvor bliver de konkurrende produkter solgt? Skal du selv have kontakt til slutbrugerene eller skal tøjet distribueres via forhandlere? Kan det sælges via internet eller skal det ud i butikker, så folk kan prøve det? Når du har fået beskrevet ovennævnte ting, så burde du have en idé om, hvordan du skal afsætte dine produkter. Så kan du lave en liste over de interessenter der skal være en del af dit distributions set-up. Herefter vil jeg lave en PR/kommunikatoinsplan - herefter er det bare op på hesten og omsætte dine strategier til handlinger. Du kan iøvrigt finde en ganske gratis PR/Kommunikationsplan i skabelonform på min WEB-SITE.

Nå, det blev en lidt lang smørre - håber det kan hjælpe dig bare lidt i dine bestræbelser på at finde den rette distributionsmetode. Alt mulig held og lykke med projektet. Har du spørgsmål, så er du nu altid velkommen til kontakte mig.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)