Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp mig med at få smilet (og livet) tilbage.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 5. Apr 25
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:23
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej allesammen,

Mit navn er Julian,
og jeg har desværre på et eller andet tidspunkt valgt at sætte livet på hard mode.
Lidt optimistisk set i bagklogskabens ulideligt klare lys.
Efter at have kæmpet mod voldsom paradentose (som jeg nok lidt ironisk har arvet fra min mor – tak mor) og som eskalerede under corona - er jeg nu havnet i den situation, at jeg har måttet få fjernet ALLE mine tænder.
YES, du læste rigtigt – alle sammen.

Jeg sidder lige nu med et par proteser, som bedst kan beskrives som noget fra Casper & Mandrilaftalen, og selvom det måske kan få folk til at trække på smilebåndet, så er det ret svært for mig selv at smile lige nu – bogstaveligt talt.
Jeg drømmer om at få lavet en ordentlig løsning med implantater og tryklåsproteser, så jeg kan spise, tale og smile uden at være bange for, at gebisset pludselig hopper ud og lander i suppen.

Men her er problemet: Jeg er lige nu på sygedagpenge, fordi denne omgang har sat mig helt ud af spillet.
Og fordi jeg er på sygedagpenge, kan jeg ikke få adgang til Sygeforsikring Danmark, som ellers kunne have hjulpet mig en del økonomisk. Hele den øknomiske del er et helt andet ball game, når man snakker om stress har jeg fundet ud af.

Oveni min stress omkring min Godzilla-paradentose har de sidste par år også budt på:
* Massive rygproblemer
* Nyresten (kan varmt IKKE anbefales)
* Og min mors død i sommer, som udover sorgen måske også var leverandør af min dårlige tand-genetik

Jeg har ikke lyst til at give op.
Jeg vil bare gerne tilbage til et normalt liv – kunne spise et måltid uden frygt, tale uden at holde på protesen, og smile uden at ligne en gammel dukkefører.

Jeg søger derfor 200.000 kr. (åndsvagt dyrt og samlet næsten 90.000kr ind på min gofundme) for at kunne få implantater og tryklåsproteser, her i Danmark hos den tandlæge jeg er tryg ved.

Det vil betyde alt for mig – ikke kun fysisk, men selvfølgelig også psykisk.
Hvis du eller I har mulighed for at hjælpe, stort eller småt, vil jeg være evigt taknemmelig.
Og hvis du ikke kan, så må du meget gerne dele min kampagne videre.

Tak fordi du læste med – og tak hvis du vil hjælpe mig med at få smilet (og lidt værdighed) tilbage. (find mig og link på min Facebook)

DBH Julian Astola Perbøll
🙏
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)