Jeg har sagt ja til at holde et webinar for en amerikansk virksomhed, og de skal betale mig et honorar for ydelsen. I den forbindelse skal jeg udfylde den korrekte W-8 blanket, og det synes jeg er kompliceret.
De fire muligheder er iflg. den amerikanske virksomhed W-8 BEN, W-8 BEN E, W-8 ECI og W-8 EXP.
Jeg har forsøgt at tygge mig igennem instruktionerne til de forskellige blanketter. Min opfattelse er, at W-8 BEN er til enkeltpersoner, hvorimod W-8 BEN E er til virksomheder, men jeg er i tvivl om det omfatter alle typer virksomheder eller kun selskaber.
Jeg har en enkeltmandsvirksomhed i Danmark, og for mig virker det umiddelbart ligegyldigt, om indtægten går til min virksomhed eller til mig som privatperson. Jeg vil dog ikke risikere at vælge den forkerte blanket.
Første spørgsmål er derfor hvilken blanket jeg skal vælge?
Det er et krav fra den amerikanske virksomheds side, at jeg udfylder formularen for at de kan betale mit honorar. Iflg. dansk lov - eller faktisk global lov - er jeg fuldt skattepligtig i Danmark, og derfor vil jeg ende med at betale dobbelt skat, hvis ikke jeg udfylder formularen. Det er en form for tro og love erklæring på, at jeg bor i Danmark, og at virksomheden derfor ikke skal tilbageholde 30% skat af mit honorar.

Med venlig hilsen Lene
VI har tidligere som firma skullet udfylde W8 BEN-E men blev først bedt om W8 BEN. Spørg den amerikanske virksomhed om hvad de mener er rigtigt. Det har ingen skatteimplikationer og det er til deres papirarbejde.
Det er et webinar, som jeg optager i Danmark for at amerikansk firma. Og som nævnt kræver de at jeg udfylder en af de 4 blanketter, så jo. det er et krav.
Virksomheden kan (vil?) ikke vejlede mig om valg af blanket og udfyldelse deraf. Jeg har dog fundet frem til at sole proprietorship, som en enkeltmandsvirksomhed kan sammenlignes med, ikke regnes for en virksomhed i denne sammenhæng. Jeg skal derfor udfylde W-8 BEN og ikke W-8 BEN E.
Jeg er i tvivl, om jeg skal udfylde artikelnummer og sektion på den del, der vedrører dobbeltbeskatningsoverenskomsten (treaty, på engelsk), eller om landet er nok.