Jeg skriver, da jeg mangler viden omkring, hvordan man bogfører udbytte i et APS .. Hele den del med at udlodde det til at bogføre det (tænker det foregår via egenkapitalen).
Generelt, er der så nogen der kender til gode guides/kurser/bøger som viser i PRAKSIS; hvordan man bogfører diverse lidt mere kompliceret dele. Jeg synes ikke der findes noget omkring bogføring i praksis, som egentlig er mega vigtigt.. Bare en masse eksempler på diverse måder hvorpå diverse ting skal bogføres.
Du spørger til guides/kurser/bøger, og hvad angår kurser og bøger, så er regnskabsskolen.dk et fint bud. Der er f.eks. en bog om "Årsafslutning i bogholderiet".
I Multi-Regnskab angiver man (hvis det er ordinært udbytte) et beløb for "Udbytte for året" i "Disponering af resultat", og den efterfølgende afregning registreres med "Udbytte til ejere(e), Afregnet udbytte/Afregnet udbytteskat".
Det skal jo først og fremmest indberettes til SKAT når det er besluttet på selskabets generalforsamling.
Herefter kan du debitere egenkapital og kreditere to gældsposter i form af skyldigt udbytte og skyldig udbytteskat. Selskabet afholder 27% i udbytteskat (så vidt jeg husker).
Når udbyttet udbetales udlignes gældsposten ved at debitere på gældssiden og kreditere banken. På samme måde når udbytteskatten afregnes udlignes gældsposten ved at debitere og banken krediteres tilsvarende.