Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

MitID Aldersverifikation

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Odense SØ
Tilmeldt 24. Dec 22
Indlæg ialt: 14
Fra  Nimbus Nordic Skrevet kl. 00:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa Amino-folket,

Jeg tænkte, at jeg lige kunne dele lidt om min nye forretning - VerifyID.dk.

Fra den 01.10.2024 er det et krav i forbindelse med fjernsalg af alkohol og tobak, at man skal verificere alderen på sine brugere. Derfor har jeg valgt at udvikle et nemt plug-and-play MitID-plugin, som pt. er kompatibelt med WooCommerce. Jeg forventer at have Shopify-delen klar inden for 1,5 uge.

Tilmeldt 4. Sep 11
Indlæg ialt: 154
Fra  Appreciate Web Jobih Skrevet kl. 13:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Spændende. Hvilke shops bruger dit plugin på nuværende tidspunkt?


Hvordan tænker du, at det vil være en fordel at vælge din løsning frem for direkte i betalingsgatewayen, når betalingsudbyderne begynder at lancere det?

Har din webshop brug for en erfaren hånd? Med 9 års erfaring inden for e-handel kan jeg blive din eksterne webshop manager | Appreciate Web

Fra Odense SØ
Tilmeldt 24. Dec 22
Indlæg ialt: 14
Fra  Nimbus Nordic Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Vi har lige lanceret det, så vi er i gang med at onboarde 3-4 shops i næste uge. Samtidig starter vi vores outreach-aktiviteter.

Som udgangspunkt regner jeg ikke med, at betalingsløsninger vil implementere det, da indtjeningen for dem sandsynligvis ikke vil være særlig stor – måske en USP for dem. Jeg ser dog også en udfordring i, at man måske benytter sig af flere gateways, f.eks. Klarna/Anyday sammen med en normal kortgateway.

Vi håber også på, at vi har nok kunder til den tid, så de forbliver hos os. Det er dog en klar trussel, hvis betalingsgatewaysene vælger at gå videre.

Derudover tilbyder vi også sideverifikation, f.eks. til sider, der ønsker, at kunderne bliver verificeret, før de kan komme ind på shoppen – f.eks. til natklubber, erotiksider osv.

I vores øjne er dette så nyt, at der er mange veje, det kan gå – både for os og for konkurrenterne. Det bliver spændende at se, hvordan markedet og løsningerne ser ud om et år.

Tilmeldt 4. Sep 11
Indlæg ialt: 154
Fra  Appreciate Web Jobih Skrevet kl. 19:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder som nogle gode planer for det, som I tilbyder. Spændende at I også allerede tænker i alternative markeder, men måske man hurtigt møder en begrænsning i mængden af potentielle kunder - især hvis tankerne er natklubber med medlemskaber/bordbestilling?

Jeg kan dog sige, at jeg har fået bekræftet fra en større dansk betalingsudbyder, at de kommer til at tilbyde en aldersverifikationsløsning med MitID. Så du skal forvente konkurrence her, og især hvis samtlige af de større udbydere følger trop.

Har din webshop brug for en erfaren hånd? Med 9 års erfaring inden for e-handel kan jeg blive din eksterne webshop manager | Appreciate Web

Tilmeldt 17. Apr 07
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 09:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer
Jeg ser faktisk også en udfordring i, at kunden skal bruge MitID to gange for at gennemføre en handel. Kasper - vil du afsløre, hvilken betalingsudbyder, du har info fra? :)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)