Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fradrag af moms og selskabsskat af ubetalte fakturaer

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Apr 09
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg ved at dette spørgsmål har været stillet tidligere, og jeg har også læst John Hannovers udmærkede blogindlæg Fradrag i indtægt og moms ved tab på kunder.

Alligevel synes jeg ikke jeg har fået svar der dækker lige min situation, så jeg håber at der er nogen her som kan belyse sagen.

Jeg har en ApS hvor jeg har en kunde der, efter flere års samarbejde, nægter at betaler de sidste 4 fakturaer på i alt lige over 500.000 DKK. Jeg skal ikke gå i detaljer om hvad tvisten går ud på, men pengene er forgæves forsøgt indhentet via inkasso, og der er lige nu advokater på sagen. I mellemtiden har vi betalt både moms og selskabsskat af beløbet. Kunden har forsøgt at true os med et modkrav (som vi ikke mener de vil kunne komme igennem med), men tilbyder nu en "0-løsning" hvor de dropper deres krav mod at vi dropper vores. Vi har, i hvert fald endnu, ikke accepteret forliget, for vi mener ikke at den er fair, men jeg har brug for at vide hvordan det stiller os ift. eventuel fradrag af den betalte moms og skat hvis vi skulle ende med at gøre det. Problemet er nemlig at selvom vores advokat mener at vi har en rigtig god sag, så kan en eventuel retssag trække ud i årevis (og koste mange penge), og fordi kunden ikke har ret mange likvide midler så risikerer vi at ende med ingenting selv hvis vi vinder (vi kan imidlertid få dækket noget at vores tab via vores forsikring hvis vi ikke går i retten).

Jeg har følgende sprøgsmål:
1. Hvordan bogføres sådant et forlig egentlig - er det ved at der udstedes kreditnota, eller registreres det som tab?
2. Kan man få fradrag for momsen og skatten i sådan en situation? Al læsestof jeg kunne finde ift. ubetalte fakturaer fokuserer på hvordan man dokumenterer at debitoren ikke kan betale (f.eks. ved konkurs), men ikke noget som omhandler situationen hvor der har været en tvist som ender med forlig.

På forhånd tak

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47202
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

1

NobleK:
1. Hvordan bogføres sådant et forlig egentlig - er det ved at der udstedes kreditnota, eller registreres det som tab?
2. Kan man få fradrag for momsen og skatten i sådan en situation? Al læsestof jeg kunne finde ift. ubetalte fakturaer fokuserer på hvordan man dokumenterer at debitoren ikke kan betale (f.eks. ved konkurs), men ikke noget som omhandler situationen hvor der har været en tvist som ender med forlig.


1 ja man sender kreditnota helt enkelt
2 den giver så tab både i indtægt og moms på tidspunktet for udstedelsen af kreditnotaen -  men det er med i det link du selv refererer til - mener at huske momsen krediteres periodens salgsmoms, der dermed kan blive negativ - og det forklare så i det ? der vil dukke op ved indberetningen - ellers få en revisor ind over med så stort beløb

dokumentation vil ofte - ud over kreditnotaen være korrespondancen

Jeg ville nu ikke drive virksomhed med så store salg, uden at have en økonomiperson som kunne den type ting uden ad - og du har givet ret i, at en sag kan trække ud i langdrag - men det må du jo afgøre med egen advokat

vh John Hannover

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)