Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad er konsekvensen af at feede sin blog ind flere steder?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra 4850 Stubbekøbing
Tilmeldt 10. Jun 05
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 15:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Hvilken konsekvens har det for googlesøgningen på ens blog, hvis man feeder den ind forskellige steder ? Jeg blogger for eksempel her www.abeloneglahn.dk.Indlæg herfra feedes ind på K-forum, hvor jeg også ”har” en bloghttp://sites.google.com/ (når feedet ellers virker) Jeg er blevet gjort opmærksom på, at dette kan opfattes som plat af google.Ifølge flere skulle det, at man kan læse de samme blogindlæg to steder, opfattes af google som forsøg på at snyde søgemaskinen, hvorfor man blacklistes begge steder, og hvorfor blogindlæggene ikke vises i søgemaskinerne. Er dette korrekt ?Hvis det er korrekt, hvad råder I så til, at man gør? Når jeg søger på et af mine indlæg finder jeg dem imidlertid begge steder.

Er jeg bare heldig, at google ikke har opdaget det endnu, eller er ovenstående antagelse om sortlistning forkert?

 

venlig hilsen

Abelone Glahn  

 

Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Abelone

Det er rigtigt at du risikerer at løbe ind i problemer med Google, hvis dit indhold er at finde flere steder på nettet. (specielt hvis de andre websites har mere googlestyrke end dit og hvis de ikke husker at linke tilbage til kilden).

Et fornuftigt kompromis kan være at klippe i sine blogposter, så kun det første afsnits penge af hver blogpost kommer med i dit feed. På min blog, www.saugstrup.org kan du se sådan en opsætning. Den klipning gælder i øvrigt også for visningen på forsiden, i kategorisiderne osv.
Du laver klippet ved at sætte markøren på det ønskede sted i teksten og så trykke på knappen med symbolet, som viser en hvid side som er splittet op med en stiplet linie.

På den måde bliver dit feed bare en teaser, og man må helt ind til indlæggets egen side på din blog for at læse det hele.

Nogle bryder sig ikke om denne form, fordi det forhindre dine RSS abonnenter i at læse alt hvad du skriver i deres rss læser - det er en smagssag.

Hilsen Anders

PS: Nu hvor jeg lige kiggede på din fine blog, kunne jeg se at den trænger til at blive opdateret til den ny wordpress version af sikkerhedshensyn, og jeg kunne også se, at du med fordel kan lave nogle få og effektive tiltag for at gøre bloggen mere søgemaskinevenlig. Begge dele kan jeg selvsagt hjælpe dig med, men de kan også klares af dig selv med hjælp af lidt research på nettet.

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Fra 4850 Stubbekøbing
Tilmeldt 10. Jun 05
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 20:10
Hvor mange stjerner giver du? :

 Det var et meget nyttigt svar, tak skal du have.

Jeg kan se, at jeg virkelig har klodset i det, for dét link, jeg ville henvise til på K-forum er:

http://www.kommunikationsforum.dk/Abelone-Glahn/blog

Her ser det ud som om, de gør netop dét, du beskriver ovenfor, nemlig tager en bid af mit oprindelige indlæg og feeder ind i "deres blog".

Hvis jeg har forstået dig ret, så betyder det, at dette ikke opfattes af google som forsøg på snyd.  

Og at jeg kan beholde det fulde, oprindelige indlæg på min blog, hvor jeg nok nødigt - af hensyn til netop RSS læsere , vil klippe mine indlæg.

Dette være sagt, selv om jeg synes, det ser indbydende ud at få oversigten (sådan som man gør på din blog). For mange af mine læsere bruger Rsslæsere og vil irriteres.Det er Ok på K-forum, hvor formatet alligevel er forkortet for at kunne ligger på min profil, men det er nok ikke OK på min "rigtige" blog.

 

Tak for dine råd om opdateing, du har helt ret, og jeg skriver videre til dig uden om dette forum om disse opdateringer. 

 

venlig hilsen

Abelone  

Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 2169
Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, det gælder om at holde tungen lige i munden, når man skal afveje alle disse fordele og ulemper. :-)

Men lad os sige at dit RSS feed skal være fuldt af hensyn til brugervenligheden. Så er det vigtigste, du kan gøre, at sørge for, at alle dine RSS feeds indeholder link tilbage til originalen, så Google mfl ved hvilken placering der er kilden og hvilken som kan sorteres fra, hvis man vil.

Joost de Valk har lavet et glimrende wordpress plugin, som sikrer et fint link til din blog indeholdt i alle RSS poster automatisk. http://www.joostdevalk.nl/wordpress/rss-footer/

Vi tales ved

Hilsen Anders 

Nordic Key Account Manager hos Partner-Ads.com
Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum.  Og ejer af Saugstrup.org, redaktionel linkbuilding. 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)