Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Første regnskabsår: acontoskat, sambeskatning, etc.

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Mar 21
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminos kloge hoveder!

Jeg har I år stiftet et drift og holding som har regnskabsår stiftelse-31.12.2021 (vi er i første regnskabsår for begge lige nu!). I den forbindelse har jeg modtaget brev om frivillig acontoskat for begge selskaber. I brevet står der "De første to indkomstår er det frivilligt, om I vil betale aconto, men ved at gøre det, kan I spare et eventuelt restskattetillæg". Dette forvirrer mig en del, og så har jeg en række andre spørgsmål Skype-Crying

1. Bør jeg indbetale noget? Jeg forventer et "fint" overskud, og der er masser af penge på kontoen hos datter. Holding har ingen penge, da alt er i datter. Så vidt jeg kan forstå så kan datter indbetale acontoskat og så vil holding blive opkrævet resten hvis der mangler noget (ved sambeskatning).

2. Sambeskatning. Mit holding ejer 100% af datter. Er det korrekt, at jeg manuelt skal ind på SKAT og trykke på "ændre sambeskatningskreds". Hvis ja - skal det så være gjort fra datter eller holding?

3. Indre værdi versus kostpris. Hvad er mest fordelagtigt her i forhold til værdiansættelse af datter på balancen? Har læst lidt om det her: bdo.dk/da-dk/nyheder/depechen-nyt-om-skat-og-moms/udbytteindtaegter-i-holdingselskaber

4. Generelt. Ved ikke om jeg har misforstået noget men "Man kan ikke udlodde et udbytte i løbet af det første regnskabsår." (daniaregnskab.dk/slider/selskabsskat-udbytte-udbytteskat/) betyder vel, at mit holding kommer til at have et resultat på 0 kroner det første år (med mindre der er omkostninger), hvorefter det i andet regnskabsår (2022) modtager udbytte fra datter i første år (2021), hvor resultatet så bliver positivt. Hvordan kommer det til at fungere i forhold til sambeskatning, hvis holding står for skatten på drift, og der ikke er kommet penge ind det år?

Som i kan se... der er lidt spørgsmål angående perioder. Jeg har prøvet at læse om det men det virker lidt forvirrende, når det er et nyt selskab...

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 14:54
Hvor mange stjerner giver du? :

1 ja det bør du hvis du vil undgå rente mm - ikke fradragsberettiget forventet 4,4% for 2021 - og du kan nå med i 2. rate 20/11 (og evt ekstra i feb(

2 du skal i alle fald checke sambeskatningskredsen er korrekt angivet  som jeg husker det for datter kun, men check lige det ikke er for begge.

3 afhænger af flere ting - hvis du anvender kostpris skal du ikke ændre hvert år, hvis du anvender indre værdi skal den ajourføres hvert år, og det kan jo så give en mere præcis angivelse for 3. part i dit holding - ved indre værdi især ville jeg nu nok lade en revisor eller tilsvarende komme ind over.

4 sambeskatning sker ved at den samlede skat opkræves fra holding for begge og princippet er jo, at det er helt lige meget rent skattemæssigt for den samlede skat, om der betales udbytte fra drift til holding eller ikke.

acontoskat kan først beregnes af skattestyrelsen - når sambeskatningen har fundet sted i mindst én skatteansættelse af administrationsselskabet og indtil da, i på til to år, skal hvert selskab selv betale sin acontoskat.

Holdingselskabet har så indbetalingen af den samlede indkomstskat og acontoskat, inkl evt restskat, tillæg og renter og datters evt acontoskat indgår i holding ved udløb af indkomståret (teoretisk kunne der jo også være sambeskatning for del af året og ikke for helåret, hvis datter er erhvervet under året)


Jeg ville måske år 1 i alle fald finde en bogfører/revisor der kan stoffet og få det korrekt - og så håber jeg, at jeg i farten fik alt ret og forståeligt - ellers kommer der sikkert andre ind over.

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)