Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Dedikerede servere (managed) i EU?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. May 08
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 20:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har stor hosting erfaring i USA, men har kun hostet små slatne WP sider her i DK/EU så vil høre hvor i køber seriøs hosting til større sites hvor prisen ikke stikker af? Jeg skal bruge 2 servere til et nyt site, og ca 1gbps BW. Frankfurt og Amsterdam er fine lokationer med central latency, men det er at finde en god host med fantastisk support er svær. Ser frem til at høre om nogle gode idéer :)

www.google.com

Tilmeldt 17. Jul 12
Indlæg ialt: 2177
Fra  Hosting4Real Skrevet kl. 22:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville nok forsøge mig med en combo af WorldStream + en system administrator der står for den "managed" del af det.

Det kommer også lidt an på dine krav til hvad du faktisk har brug for i den managed del af det; Jo mere managed det skal være, jo højere plejer prisen automatisk at blive.

Du har selvfølgelig også Hetzner og OVH som muligheder og så med en system administrator oveni - Hetzner vil være en smule billigere end WorldStream vil være. Hvis du vil have 1Gbps unmetered hos WorldStream, så kommer du til at betale for det (Deres blend er relativt godt, så er på ingen måde billigt for dem i drift anyway).

Vi bruger personligt WorldStream til vores colocation, og de er efter min mening helt fantastiske hvad angår netværk og stabilitet og fleksibilitet af deres team.

Jeg kan dog ikke anbefale Hetzner's Managed dedikeret servere som de tilbyder selv - deres opsætning er ikke ligefrem fantastisk - den er faktisk så dårlig at selv et simpelt webhotel kunne håndtere trafik bedre end en af deres løsninger. De har dog OK hardware og netværk til prisen.

Hosting4Real - High performance webhoteller.

Tilmeldt 4. May 08
Indlæg ialt: 105
Skrevet kl. 08:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lucas,
Tak for hjælpen og din gode input. Sjovt nok har jeg kigget på Worldstream men da jeg fandt ud af at de ikke har managed services så droppede jeg dem igen. Jeg har ikke erfaring med 'bare metal'+extern server admin, det er ikke sikkert jeg har ret men kunne forestille mig at det kan give nogle udfordringer med ansvar i tilspidsede situationer? Findes der solide virksomheder der sælger management hvor det svarer til hvad man ville kunne opnå direkte ved hosten? (Til fair pris)

Jeg har før haft Hetzner servere pga. prisen men har heller ikke været imponeret.

Min tilgang til managed hosting er som en forsikring, det er ikke ret ofte jeg skal bruge den da jeg har en backend mand der kan en del, men hvis der sker noget alvorligt med hardwaren kl 02 om natten så skal de fixe det asap. Det skal også være sådan at de hjælper hvis der er noget vi ikke selv kan finde ud af. Jeg kan se at der er en del management aftaler der tager forbehold fra x,y,z og sådanne hosts vil vi også gå udenom. Det skal være et firma der rent faktisk ønsker at hjælpe når der er problemer uanset hvad det er. Og så skal de have en størrelse hvor de har den nødvendige 24/7 bemanding.

www.google.com

Fra Aarhus
Tilmeldt 26. Feb 20
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Både Hetzner, OVH og WS er fine til prisen - Men man får hvad man betaler for. Selv har jeg dog kun gode erfaringer med alle 3 :-)

Jeg/Vi kan hjælpe med managed/sysadmin-delen. Vi er cPanel-eksperter (eneste akkrediterede SafeAdmin-partner i Europa) og med +20 års Linux-erfaring (RHCSA-certificeret).. Hjælper en del kunder/virksomheder med lige præcis hvad du beskriver/efterspørger.

Smid evt. en besked hvis det stadig er aktuelt, så kan vi ta' en snak om jeres behov.


- Michael

Fra Harboøre
Tilmeldt 7. Feb 16
Indlæg ialt: 18
Fra  BilboDesigns Skrevet kl. 18:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg ville helt sikkert anbefale enten OVH eller Hetzner. Jeg er dog hoppet fra OVH fra et par måneder siden, fordi de er ikke til at rykke i eller snakke med. De er så store at de er pænt ligeglade med kundeservice udover deres absolutte minimum, hvilket de er i deres fulde ret til. Hetzner kan man snakke med og man kan få en business konto der samt adgang til API som kan slukke, tænde, geninstallere, købe osv. af deres dedicated servers stock. Hetzner er derudover også billigere, men hovedårsagen til at vi flyttede var netværket. OVH har et begrænset netforbrug og vi havde altså deres Game-2 dedicated server, som vi ramte maks på.

Så nu kører vi med Hetzner, har fået meget mere for pengene, bedre maskine, altså flere kerner samt stærkere CPU, mere netværk til forbrug og bedre kundeservice og nogen der er til at snakke med.

Med venlig hilsen,
Casper Thomsen

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)