Hvad One.com, Microsoft og mine tre unge sønner ikke kan forklare mig lykkedes dig imponerende😄 Tror jeg lader det være som det er. Jeg behøver ikke kopiere alt gammelt ind, bare jeg ved jeg har et arkiv . Endnu engang tak for hjælpen. Det er slet ikke sikkert det bliver sidste spørgsmål fra mig😉 Tina |
Haha, tak, Tina. Jeg har prøvet det før :)
Vil dog anbefale at du alligevel kopierer (eller flytter) indholdet af din One.Com-mailboks over til din Microsoft-mailboks. Det er ren erfaring at jeg anbefaler det: du kommer sandsynligvis til at bruge dit arkiv mindre og mindre - jo længere tid der går, desto sjældnere vil du bruge arkivet. Hvis du en dag får et eller andet fantastisk tilbud på en hjemmeside, hvor du flytter fra One.Com, og endnu senere får du en mail fra One.Com om at du ikke bruger dit webhotel, så vil du ikke være den første der tænker for sent: "ups, jeg havde en mailboks der".
Eller, sørg i det mindste for, at du har en kopi af datafilen til din mailboks i Outlook. Den ligger sandsynligvis i %systemdrive%\Users\%username%\appdata\local\Microsoft\Outlook
1. Kopier ovenstående strimle
2. Hold Windows-tasten (et tast, der ligner et flag) på dit tastatur nede
3. Tryk på R
4. Giv slip på begge taster
5 Hold CTRL-tasten på dit tastatur nede
6. Tryk på V
7. Klik på OK
Nu åbnes mappen med dine datafiler. Sørg for at Outlook er helt lukket, og find en fil, der sandsynligvis hedder noget i stil med tina@damavi.dk.ost - det har intet med et mejeriprodukt at gøre. Den fil bør du kopiere hen til et sted, hvor det er sikkert at opbevare.
HVIS du så på et tidspunkt har brug for noget fra dit arkiv, så har du i hvert fald filen. Det er ikke det nemmeste at få fat i dataene, men der findes programmer der kan omdanne filen til noget brugbart.
Albert