Hej, (Jeg aner ikke hvilken kategori dette spørgsmål hører ind under.) hvad gør jeg hvis en kunde, som har booket tid, kommer ind af døren og ikke vil have sin behandling alligevel? Jeg stod i situationen igår. Hun havde booket en behandling til en værdi af 800,-, som hun skulle dele med sin datter og jeg havde sat halvanden time af. Pludselig har datteren ikke lyst alligevel og de går. Hun begynder faktisk at få en form for angstanfald! Moderen siger, at det ikke har noget med mig at gøre, men en kombination af mange ting også, at hun skulle have ansigtsbehandling, som hun ikke havde prøvet før. Inden de går siger jeg, at jeg bliver nødt til at bede om 400,- som kompensation. Jeg har jo sat tid af og kan ikke nå at tage andre kunder ind. Moderen var ikke sur. Jeg har desuden en 24 timers aflysningspolitik angivet på hjemmesiden, selvom denne situation er lidt noget andet end at man ringer hjemmefra og aflyser. Var det rigtigt at gøre? Man kan da heller ikke gå ind til tandlægen til sin aftale og så bare gå igen fordi man ikke vil? Det koster da også noget? Eller have booket en behandling til Fysioterapi og så fortryde fordi man får det dårligt? Eller er jeg helt galt på den?! Og er jeg rent moralsk afsporet, når nu pigen fik et anfald af en slags? Jeg håber virkelig nogen vil komme med deres mening. Mvh. Sabrina |
En ting er rettigheder - noget andet er kundeservice. Du har intet forkert gjort, men hvis du gerne vil være venlig, kan du jo tilbyde dem behandling til halv pris en dag, hvor du har plads i kalenderen alligevel.