Jeg er 30. Så er ikke helt ung længere, men vil gerne lære det!
Kan du lave opgaven ud fra følgende forskrift:
Trin 1
Hvis du er i tvivl om, hvordan du får computeren til at vælge en tilfældig mulighed, kan du kopiere dette stykke kode ind. Det laver en funktion, som tilfældigt vælger en af de tre muligheder:
function computerensValg() {
const muligheder = ["sten", "saks", "papir"];
var valg = Math.floor(Math.random() * muligheder.length);
return muligheder[valg];
}
Trin 2
Det vigtigste er at få lavet de sammenligninger, der afgør, hvem der vinder. Det er ikke så vigtigt, hvordan brugeren vælger sit valg.
Jeg vil foreslå, at du starter med at lave en variabel, der hedder spiller som er det, brugeren har valgt. Du giver den én af de tre værdier i din kode, så indtil du ændrer det, vælger brugeren altid det samme. Jeg er med på, at det gør spillet lidt kedeligt, men det gør det let at teste.
var spiller = "saks";
Computerens valg bliver lavet af funktionen. Det kan du gemme i en anden variabel:
var computer = computerensValg();
Nu skal du lave de if-sætninger, der finder ud af, hvem der har vundet.
Lad være med at tænke over, hvad der skal ske, hvis computer og spiller vælger den samme mulighed.
Trin 3
Nu skal vi se på situationen uafgjort. Når både spiller og computer vælger det samme, skal spillet køre en runde mere.
Du skal altså pakke din kode ind i en løkke, som mindst kører én gang, og som bliver ved med at køre, så længe de to valg er ens.
Trin 4
Nu er det på tide, at brugeren selv kan skrive, hvad han vil vælge.
Brug funktionen prompt til at bede brugeren indtaste sit valg, i stedet for at det står direkte i koden.