Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan får vi en virksomhedskonto?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. Jul 12
Indlæg ialt: 72
Skrevet kl. 09:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino,
Min kæreste og jeg, startede i 2017 en I/S. Vi har en årsomsætning på ca 150.000kr, vi har kørt virksomheden over en normal bank konto.
Jeg modtog i starten af august et brev fra Nordea, her fortæller de at vi skal have oprettet en virksomhedskonto, ellers vil min konto hos Nordea kunne ende med at blive opsagt. Jeg fik her en lang liste over dokumenter jeg skulle sende til banken.

De kræver følgende
- Årsregnskab
- Privat budget for os begge
- Forretningsplan
- Budget for de næste 12 måneder
- Stiftelsesdokument

Vi har hverken en forretningsplan eller et stiftelsesdokument, jeg har søgt lidt for at finde ud af hvad dette stiftelsesdokument er, og finder ud af det normalt er til selskaber?
Jeg har en følelse af, at banken simpelthen forsøger at gøre det så svært som muligt for os, at efterleve deres krav.

Vi har desuden også forsøgt os i sparekassen Sjælland uden held, da de åbenbart havde en ny regel om alle virksomheders regnskab skulle være udarbejdet af en revisor.

Dette er vores eneste indtjeningskilde, og vi har ikke kunne sende en faktura i snart en måned på grund af truslen.

Hvad gør vi i denne situation, skal vi havd lavet et stiftelsesdokument, eller er der nogen som kender til banker der muligvis ville acceptere en lille virksomhed som vores.

Vh Emil Christoffersen

http://www.energismykker.dk - Magnet smykker som hjælper til mere energi

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46447
Fra  John Hannover Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Bankens krav er som sådan helt rimelige og følger i høj grad de krav den skal opfylde til hvidvask lov - men først og fremmest at have sikkerhed for kunden identitet - og så med omfang og formål - ud over, at den naturligvis rimeligt nok, bør sikre sig, at virksomheden bag kontoen, drives med en vis fornuft og sikkerhed. Stiftelsesdokument er dog, som du er inde på, noget man har i selskaber

Generelt bør man i et I/S have en ejeraftale - ikke blot for banken, men i højeste grad af hensyn til en selv. Den ville være god at lave og sende

Ellers udskrift stiftelsesdokument med "registreringsbevis" som I fik da I stiftede og som I kan hente kopi af ved at logge på skat.dk - ude i venstre panel.

Resten- privat budget f.eks må I sætte jer ned og lave - Det er et der viser I kan klare jeres private økonomi, og er af betydning når I driver I/S hvor der er solidarisk personlig hæftelse. Her kan evt årsopgørelse fra skat være en del, og hvis I har Nordea som banker begge to privat, så vil det kunne bruges for at vise, at I kan klare jeres private økonomi. Har en af jer en anden bank privat, så er det vanskeligere i et I/S

Forretningsplan og budget behøves ikke være topforkromet men er igen noget alle bør have - uanset bank. Hvor er jeg, hvem er jeg - hvor vil jeg hen, hvordan vil jeg komme derhen og ca hvornår vil jeg ankomme - og budget er nok rimeligt enkelt, når I har drevet virksomheden et år allerede - læs mere i detaljer om de to ting http://johnhannover.blogspot.dk/2014/10/forretningsplan-og-budget.html

Jeg kan ikke sige, om der er banker der tager jer uden flere af disse ting - men uden identifikation af jeres I/S (registreringsbevis som minimum) og identifikation af jer som personer bag (kørekort/pas med foto) og et eller andet minimum af plan/formål og budget/omfang, så tror jeg svaret er nej  og banken ville også kunne dømmes for brud på korrekt hvidvaskkontrol, ved ikke at kræve de ting

Hvis I ikke kan selv, så kan en del bogholdere online eller revisorer/advokater men  - det koster. En god snak med en ansvarlig i banken, hvor det klargøres hvad omfanget de forventer er for budgetter og at stiftelsesdokument er registreringsbevis - og så det med om I begge har Nordea privat - er nok en start.

https://johnhannover.blogspot.dk/2017/10/ny-konto-i-banken.html 

vh John Hannover

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)