En væsentlig forskel på de to metoder handler om hvornår holdingselskabet kan sende et udbytte fra driftsselskabet videre til ejeren af holdingselskabet. Det kan gøres "samme år" når man bruger nettoopskrivning, men ikke hvis kostpris.
I min optik er nettoopskrivning det naturlige valg i de fleste situationer med en væsentlig ejerandel. Det har et langt fint navn (nettopskrivning efter indre værdis metode) og lyder kompliceret, men det er egentlig ikke så svært.
Og ja - begge selskaber vil få en regning fra den revisor man vælger til opgaven. Umiddelbart er det jo stort set samme mængde arbejde i en simpel konstruktion, så det kan man jo håbe vil være afspejlet i prisen.