Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan bogføres separat konto til moms?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Halløj. Håber, nogen kan svare på følgende:

Jeg har en firmakonto til mit enkeltmandsfirma, og derudover har jeg også oprettet en ganske almindelig konto i min bank, som jeg hiver al moms over på, da jeg gerne vil have momsen stående separat for overskuelighedens skyld (så kommer jeg heller ikke til at bruge af den ved en fejl).

Mit spørgsmål er, hvordan dette skal bogføres? Som en "Privat hævning"? Eller som "Flyt af penge mellem beholdninger"? Jeg bruger standard Dinero, og sidstnævnte funktion er kun tilgængelig for Pro-medlemmer. Mit firma tjener forholdsvist lidt (har alm. job ved siden af), så jeg vil helst undgå at bruge penge på Pro.

Tak for hjælpen.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46700
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Flytning af penge mellem interne konti - det må du så bruge kassekladde til MEN - det er altså noget besvær helt ærligt. Du har jo løbende både købsmoms og salgsmoms og skal så flytte mere eller mindre hver gang du laver en bogføring. Du kan se hvad din NETTO moms er hele tiden og den må du så bare lade være med at bruge - uden at skulle have den på en konto for sig - vil være mit råd

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John. Tak for svar. Måske skal jeg overgive mig og bare beholde momsen på firmakontoen fremover. Jeg har dog kørt med mit nuværende system i 6 måneder uden at bogføre overførslerne endnu (der er ikke tale om så mange), så jeg må finde ud af, hvordan jeg gør det. Du nævner en kasseklade. Jeg er stadig forholdsvis ny til regnskab, så jeg ved ikke, hvordan sådan en fungerer, men det kan man nok google sig til.

Måske kan du hjælpe mig med et andet lignende spørgsmål: Som nævnt tjener jeg ikke det store, så jeg har for vane at hæve mine firmaindtægter, så snart de kommer ind, da jeg generelt har brug for dem med det samme. Da jeg har et alm. lønmodtagerjob ved siden af, er skatten allerede afklaret (den trækkes fra mit personfridrag). Det vil sige, at der stort set altid står 0 kr. på firmakontoen.

Nogle gange skal jeg jo så købe noget til brug i mit firma, fx printerpatroner og lign. Jeg gør så det, at jeg overfører beløbet fra min privatkonto til min firmakonto og betaler så med mit firmakort. Jeg bogfører dette som "Indskudt privat" og gør herefter ikke mere ved det. På Dinero står der, at det ses som "et lån" til virksomheden, og jeg har tænkt, at det lån jo tilbagebetales, når jeg næste gang overfører indtægt fra firmakontoen til privatkontoen. Er det korrekt at gøre det på denne måde?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46700
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Sålænge du har personlig virksomhed og du bogfører - som jeg formoder - via status - nemlig hævning privat i egenkapitalen mod bank - og tilsvarende modsatte vej når du sætter ind, så påvirker det ikke resultatet og så må du både hæve og sætte ind lige som du har lyst til. Bare du forskudsregistrerer og selvangiver dit resultat = overskud  - korrekt og det lyder det til, når skatten trækkes via dit fradrag  - om det med at hæve og sætte ind: http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/hvad-betaler-man-skat-af-i-personlig.html og det er fint det står som at du har hævet eller sat ind samlet - så længe det er i status
Evt om personlig virksomhed lidt mere her http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/09/personligvirksomhed.html  og om regnskab generelt som kan gøre det mere komfortabel med Dinero http://jh-e-books.blogspot.dk/2015/11/regnskab.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)