PR - hvordan knækker man koden? (Niche-virksomhed med 4.000 - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Marketing & Salg (Ikke Internet)

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "PR, pressehåndtering & pressemeddelelser "

 

PR - hvordan knækker man koden? (Niche-virksomhed med 4.000.000+ i omsætning og unikt brand og koncept!)

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
Amino-karma 13
Fra næstved
Tilmeldt 31. maj 18
Indlæg ialt: 3


Skrevet 01-06-2018 kl. 12:30
Hej Amino

Jeg står og skal til at have fokus på PR, men jeg har ikke før haft held i sprøjten med mine PR-kampagner - hvad gør jeg?
Kan I hjælpe mig med, at identificere de bedste historier omkring min virksomhed? Jeg tænker, at det ville være godt med andres øjne på sagen.

Grundlaget: Jeg står, sammen men min makker, bag plakatfirmaet Citatplakat ApS, der med 0 kr. i indskud og ingen baggrund for hverken e-handel eller plakatdesigns, er nået til en omsætning sidste år på ca 4.200.000, og en forventet omsætning i år på over 6.000.000,- . Vi har formået at skabe en forretning med hurtig vækst i omsætning, og store sociale kanaler, med samlet over 120.000 der følger med. Siderne det drejer sig om er www.citatplakat.dk, hvor vi laver plakater med de bedste danske citater, med samarbejdspartnere som Nordisk Film, DR, M&M Productions, m.fl. Og Hipd.dk der laver plakater med ultraplatte far-jokes.

Trods dette synes jeg, at det er super svært at komme igennem til de større danske medier med vores historier. Måske gør jeg noget forkert?

-Hvilken fremgangsmåde ville i benytte for, at få medierne til at få øjnene op for jer?
-Ville I skrive en "traditionel pressemeddelese", eller ville I tage fat i en journalist, og bare give et kort oprids af historien?
-Kender I evt. nogle dygtige jounalister, der skriver fantastisk, og er til at betale for penge (måske også med godt netværk i mediebranchen)?

Jeg synes selv at vi har nogle super spændende historier, både omkring vores iværksætteri, men også omkring vores koncept!
Herunder har jeg listet nogle at de historier op, som jeg selv tænker kunne være gode PR-historier, men hvad tænker I? Kom gerne med feedback på historierne. Jeg er også åben for eventuelle forslag til hvad I udefra ser som spændende ved vores virksomhed!

Historier der spiller på aktualitet

-50 år med dansk børne tv (pt. har dansk børne-TV fra DR 50 års jubilæum) og i den forbindelse har vi, i samarbjede med DR, udarbejdet en række nostalgiske børneplakater fra "Fjernsyn for dig", gennem tiden: https://citatplakat.dk/plakater-fra/fjernsyn-for-dig/. Her kunne skrives om, at børne-TV ikke er det samme mere, med udtalelser fra DR omkring emnet og billeder af karakterer fra gammelt børne-TV fra vores plakater

-Olsen Banden 50 års jubilæum (i år er der 50 års jubilæum for Olsen Banden, hvilket byder på særudstilling for Olsen Banden hos Nordisk Film og Olsen Banden filmene bliver genvist i biograferne hele året) Jeg tænker, at en historie omkring at Olsen Banden stadig holder idag 50 år efter, med udtalelser omkring dette fra nøglepersoner i Nordisk Film, og så noget om at Olsen banden merchandise lever i bedste velgående, og så nogle kommentarer fra os og nogle billeder af plakaterne fra siden her: https://citatplakat.dk/plakater-fra/olsen-banden/

-Matador jubilæum (lidt samme historie som Olsen Banden). Vi har, i samarbjde med Lise Nørgaard og DR, udviklet en serie af Matador plakater.


Historier omkring koncepterne

- Her har de Danmarks dårligste humor - eller bedste? (Historie baseret på ca. 35.000 ordrer på www.Hipd.dk, der sælger plakater med platte far-jokes. Tanken er lidt ala Sinfuls idé, nemlig at lave et interaktivt kort over danske byer, med en score over dårlig humor, regnet ud fra antal bestillinger i byen kontra indbyggere)

-Danmark er helt vilde med plakater (historie omkring at danskerne har x antal plakater pr. hjem, holdt op mod andre lande. Hvis disse tal altså nogenlude kan graves frem. Alternativt antal Google-søgninger omkring emnet kontra indbyggere i landet, holdt op mod andre lande)

-10 far-jokes der holder (historie igen baseret på statistik fra ca. 35.000 ordrer ca. på www.Hipd.dk, på hvad der er den ultimative far-joke)

-Danskerne køber citater for 10 millioner (Vi runder snart 10.000.000,- i salg på Citatplakater, og tænker, at der kunne være en historie i dette)

-Danskerne har kåret de bedste citater (top 10 over de bedste danske citater - baseret på statistik fra ca. 35.000 ordre på www.citatplakat.dk)


Iværksætter-historien i kort oprids:

0 kr i opstart, bedste venner siden folkeskolen
, første plakater blev lavet i MS Office pakkens Word, 
opstart uden tilladelse 
til at bruge citaterne kommercielt, autodidakte, Oliver (bygningskonstruktør) Kasper (erhvervsmægler)
, samarbejder med DR og Nordisk Film, forventet omsætning på 6.000.000,- i år på 3 års drift.


- Det blev lidt en roman kan jeg godt se, men jeg håber, at I kan og vil hjælpe lidt her med jeres erfaringer.
Amino-karma 1.029
Tilmeldt 7. mar 18
Indlæg ialt: 206

Uptimester
Skrevet 01-06-2018 kl. 13:06

Den absolut nemmeste måde er at købe advertorials med omtale og backlinks. ALLE større medier tilbyder dette.

De fleste bureauer som beskæftiger med online markedsføring har advertorialaftaler med en lang række medier, så du kan nå ud til mange til bedre priser, end hvis du selv henvender dig direkte til de enkelte.

Amino-karma 13
Fra næstved
Tilmeldt 31. maj 18
Indlæg ialt: 3

Kasper Bladt-Laursen
Skrevet 01-06-2018 kl. 13:17
Jeg er godt klar over muligheden for advertorials det kan bare godt blive lidt smådyrt i længde, og det ville være federe med earned links.
Amino-karma 1.029
Tilmeldt 7. mar 18
Indlæg ialt: 206

Uptimester
Skrevet 01-06-2018 kl. 14:16

Jeg tror du undervurderer arbejdet i og dermed prisen på earned links.Smile

Hvis du skal have medier til at skrive om jer uden betaling, skal det du bidrager med have ÆGTE NYHEDSVÆRDI for læserne.

Eksempel: Produkter i din webshop kontra Olsenbandens fanklub viser gratis film på rådhuspladsen i morgen kl. 13.

Her burde du på forhånd havde været i kontakt med fanklubben i danmark (og tyskland*), så du var informeret i god tid, kunne nå at lave materiale og udsende pressemeddelelser, så du er med til at skabe nyhederne.

---

Jeg kan anbefale dig at se webinars om bl.a. redaktionelle links og outreach på marketers.dk, hvor Anders Saugstrup fortæller om hvordan han arbejder med dette og hvilke metoder han bruger.

---

*Olsenbanden er populær i østtyskland og den tyske fanklub har/støtter aktiviteter i danmark.

Amino-karma 14.349
Fra Chlorakas
Tilmeldt 9. jan 06
Indlæg ialt: 2.154
flag
Anders Saugstrup
Skrevet 04-06-2018 kl. 12:44

Det er en imponerende forretningshistorie, Kasper. Godt gået! 

Ja, lavthængende PR frugter kunne være sådan noget lokalaktuelt noget med mest populære jokes eller kloge citater i forskellige landsdele osv. 
Der skal fx ikke meget til for at komme i lokale medier (og regionale og landsdækkende tabloidmedier) med den slags. 

Sørg bare for at I ligesom har "hele undersøgelsen" liggende et sted hos jer, så I har et godt argument for hvorfor der skal linkes og ikke bare genfortælles. 

Fx ikke kun det mest populære citat pr landsdel, men de 20 mest populære osv. 

PS. Tak for mention, @uptimemester

Mvh Anders Saugstrup

Medstifter af Marketers.dk, det danske Affiliate Marketing Forum. 
Ejer af Saugstrup.org, et Content Marketing-kontor med fokus på redaktionel linkbuilding. 

Amino-karma 659
Fra Hoyvík
Tilmeldt 16. apr 11
Indlæg ialt: 175

SPGuy.com
Fra Jeg finder en/flere må...
Skrevet 04-06-2018 kl. 14:11

Hej Kasper,

Endelig en ordenlig udfordring her på Amino - jeg har muligvis et gennembrud til dig - jeg har send dig en email:-) 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)

RSS-feed
 
Besøg vores andre hjemmesider :
lll