Hej Aminoer
Jeg sidder som lige så mange andre og både har et fuldtidsjob og har en ide om at man gerne vil starte for sig selv. Nogle gange er det svært at tage springet for hvad nu hvis. Jeg er dog i den situation at jeg er ved at lave et produkt (online) som jeg ved der er marked for. Der findes mange i forvejen og mange af dem er rigtig gode, men jeg føler selv at jeg har noget unikt at komme med både med produkt og support. Jeg har brugt de sidste par år på at planlægge hvordan mit produkt skal være og nu er jeg igang med at programmere det (jeg sidder som fuldtidsprogrammør så det er kun i fritiden jeg arbejder på det). Men jeg føler at hvis jeg kunne bruge min tid 100% på det så vil det være nemmere for mig istedet for at jeg skal bruge min fritid på det (ikke fordi jeg ikke vil, men familien skal også have opmærksomhed). Hvis man skal ud og søge investor (her tænker jeg på penge til drift i 1-2 år, selvom jeg er sikker på at driften vil være selvkørende efter år 1) vil det så være en stor fordel hvis man har et program med som virker eller er det nok med planerne? Der hvor jeg skal bruge penge er til løn til mig, hosting af servere, markedsføring og ellers generel drift. Hvordan skal jeg håndtere dette? Tidshorisonten er ikke vigtig (nu har jeg ventet i et par år, så kan jeg vel nok vente 6 måneder til) men jeg ved at det er det jeg vil lave.
Med venlig hilsen SætterIværk |
Hej SætterIværk!
Jeg har det på samme måde som dig, jeg er i gang / har udviklet et super stykke software jeg skal have skudt afsted :).
1) Hvis man skal ud og søge investor penge?
Sæt dig i deres sted. Hvad vil du helst se, et produktet der er kørende som du kan se hvordan fungerer eller i det hele taget bare fungerer, eller en glad dreng med mange store planer?
Da Sergey og Larry lancerede Google overfor deres investorer havde de et produkt der fungerede! - og universitets studerende der var begyndt at bruge det - det imponerede investorerne.
Hvordan du kommer videre er nok lidt sværere ~ var jeg dig ville jeg tage fat på en investor, fremlægge dine planer og høre til hvordan man planlægger det videre forløb, der er jo næsten ingen der vil nægte dig noget sparring :) Det behøver jo nødvendigvis ikke koste dem noget i første omgang, og du kan blive klogere og have et godt kort i baghånden til den komne fremtid.
Bedste hilsner,
Michael