Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Inkassokrav

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Feb 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 16:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Søger lidt gratis rådgivning i en nok ganske simpel sag.

1. Jeg har modtaget varsling om inkasso pga. en ubetalt regning til en automatisk optankningsaftale vedr. rejsekort.

2. Jeg har hverken skiftet VISA kort eller deaktiveret noget ifbm. rejsekort og automatisk optankning (derfor er jeg naturligvis forundret over at jeg skylder penge, det burde jo ske automatisk, deraf navnet)

3. Jeg har ingen regninger modtaget forud for rykkerskrivelsen. Intrum, som er inkasso-firma, hævder at man ikke behøver sende nogen regning ud til kunden før man lægger et rykkergebyr på. Det mener jeg ikke er korrekt.

4. Hvad gør jeg? Jeg vil naturligvis gerne betale de 600, men synes det er urimeligt med 100kr rykkergebyr + renter.

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2490
Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Var der penge på kontoen da rejsekortet skulle tankes op?

Læs betingelserne for automatisk optankning og se om ikke det er det, som giver dig problemer.

Tilmeldt 31. Mar 17
Indlæg ialt: 271
Skrevet kl. 01:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Indledningsvis bør jeg nok nævne at jeg ikke kender til forretningsbetingelserne hos Rejsekort firmaet. Men jeg synes generelt at det er muligt at snakke sig fra gebyrer mv., hvis man tager en oprigtig samtale med firmaet samt udtrykker sin undren over forløbet. 

Ring til firmaet og udtryk din undren. Sig at du ikke har noget mod at betale regningen, men du undrer dig over hvorfor du ikke har modtaget regningen fra dem og kun har modtaget en rykker. Bed dem om at sende den oprindelige regning til dig samt bed om en forklaring på hvorfor du ikke har modtaget regningen. Herefter kan i forhåbentlig blive enige om at du bare indbetaler regningen og ikke gebyr samt evt. rente.

I forhold til inkassofirmaet, så kan du jo passende spørge hvordan du skal være i stand til at betale en regning, når du ikke har betalingsoplysninger mv. fordi regningen ikke har været sendt. Men prøv i første omgang at tage kontakt til Rejsekort firmaet i stedet for inkassofirmaet. 

Tilmeldt 28. Feb 13
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej og tak for svar begge.

Udfaldet blev, at jeg betalte hele regningen inkl. rykker og gebyr. Der var absolut intet at gøre, trods deres dokumentation var mangelfuld og der var tvivl om hvor de overhovedet havde sendt de første regninger hen. Jeg gav op og betalte... suk.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)