Glubbin ApS søger en IT medarbejder til en post som ansvarlig for vores IT udvikling og user interface design. Du tilbydes et job med frie rammer, og mulighed for at blive en bærende del af en nystartet virksomhed med stort vækstpotentiale. Virksomheden: Glubbin ApS konceptudvikler tjenester til mobiltelefoner, herunder mobile billet systemer. Virksomheden er nyetableret af tre iværksættere, og har et netværk af erfarne rådgivere. Glubbin ApS har kontor i Forskerparken Århus og støttes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Innovation. Vores vision er at blive en dominerende international mobiltjenesteudbyder.Stillingen: Vi søger en medarbejder, der har lyst til at være en del af et ungt og visionært iværksætterteam. Virksomheden tæller i øjeblikket 3 personer, som er uddannede inden for strategi, markedsføring og økonomi. Du skal indgå som en fjerde mand i dette team, og får derfor mulighed for at præge virksomheden og træffevigtige IT beslutninger. Stillingen er på fuld tid, men en studentermedhjælper, der bliver færdig til sommer er også en mulighed.Da vi pt. outsourcer det meste af vores udvikling, bliver en af dine vigtigste arbejdsopgaver at koordinere og implementere virksomhedens IT-strategi med eksterne IT- leverandører. Dog ønskes en del at udviklingen foretaget in-house, og jobbet giver derfor også mulighed for at udvikle konkrete løsninger til vores koncepter.Kandidaten: Du er kreativ, besidder handlekraft og engagement. Desuden er du en teamplayer. Da du får ansvaret for IT udviklingen, er det vigtigt, at du besidder et bredt spektrum af IT kompetencer. Du skal være god til at kommunikere og arbejde selvstændigt. Af faglige kompetencer skal du helst have erfaring med og mestre:
Webprogrammering og webbrugerflader
MySQL databaser PHP programmering samt xHTML
Java ME
Gage: Kandidaten og Glubbin ApS aftaler en ordning alt efter kompetencer og ansvarsområder. Ordningen kan spænde fra timeaflønning til potentielle optioner.
Tiltrædelse: Snarest muligt Ansøgning:
Send en skriftlig ansøgning med CV til Glubbin ApS, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Århus C eller til sead@glubbin.dk.
Jeg er som så ikke interesseret i en fast stilling, men skulle I løbe ind i nogle "udfordringer" af teknisk karakter specielt omkring Java ME (J2ME) så kan jeg muligvis hjælpe.
</shamelesly selfpromotion ahead, beware!>
Lyder ellers spændende det i har gang i - har I fat fat i ørerne på div. carriers for at høre om lokationsbestemte services og triangulering (evt. ud fra maste info i telefonen)?
it-arbejde.dk - specialister i middleware og server-side softwareudvikling, J2EE konsulent og Django.
Nej vi abejder ikke med lokationsbestemte services lige i tiden og triangulering er nok også for upræcist til de lokationsbestemte features der ville være interessante for os. Regner stærk med at GPS og den kommende europæiske sidestykke vil blive den foretrukne tekonlogi til lokationsbestemmelse. Men jo ellers har vi da godt fat på div carriers.