Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback: Platform til bestilling (og forsendelse) af gaveæsker til private

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Midtjylland
Tilmeldt 13. Nov 12
Indlæg ialt: 96
Skrevet kl. 12:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg har en idé, som jeg godt kunne tænke mig lidt feedback på. Ville være en kæmpe hjælp!
Konceptet er, at jeg vil afhjælpe dét problem man ofte står i, når man skal købe en gave til en familie/bekendte i flere forskellige sammenhænge. Man aner ikke hvad man skal købe, man vil gerne spare den tid det tager at gå ud og købe noget, pakke det ind og give til modtager.

Igen, idéen er ikke revolutionerende - du kan gå ind på Interflora og bestille en gavekurv med blomster/vin/chokolade og få den sendt direkte til slut-modtager. Min målgruppe er dog en anden og mere indsnævret/fokuseret - det samme er typen af varer og gaveæsker - det er dog ikke dét, det skal handle om her.

Det er derimod elementer af det rent praktiske, som jeg fortsat mangler at klarlægge og få regnet ordentligt ud:

I mange tilfælde er afsender/bestiller af gaveæsken selvfølgelig ude på at overraske modtager. Dvs. at modtager ikke er klar over, at en gave er på vej. Derfor er det vigtigt, at jeg sikrer mig, at modtageren får klar og tydelig besked. Hvordan sikrer jeg, at modtageren får klar og tydelig besked om at "du har modtaget en pakke, og du kan afhente den på posthuset"....... --> en pakke som modtager jo slet ikke har bestilt, og som derfor måske vil resultere i en vis skepsis og undren over "Hvad er det nu for noget?" og en formodning om at en sådan underretning herom på SMS/mail nok bare er spam.

- Må jeg i øvrigt overhovedet som virksomhed (ifølge reglerne) tage i mod telefonnummer og mailadresse på en person, som slet ikke selv har bestilt en vare og angivet oplysninger om sig selv - og derefter gøre brug af dem til at underrette vedkommende om en modtaget pakke?

Der er selvfølgelig muligheden for, at jeg kan tilbyde at levere gaveæskerne direkte til modtageren. I dette tilfælde behøver jeg kun at få modtagers adresse oplyst - denne leveringsmetode vil dog selvsagt være dyrere.

Hvis nogen kunne tænke sig at give deres input, hvordan jeg nemmest klarer denne del af processen, vil det være en kæmpestor hjælp!

På forhånd mange tak.

Mvh
Morten

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)