Hej Amino, Jeg er blevet tilbudt en procentdel af en virksomhed for at træde ind i ejerkredsen. Virksomheden er er igang med at søge funding, og har lige nu ikke nogen egentlig egenkapital. Ideen er at jeg skal hjælpe virksomheden videre med deres projekter, og når der kommer funding modtage betaling for de timer der bliver lagt. Jeg har tænkt at ejerskabet af procentdelene skal ligge i et IVS eller Aps som jeg starter op til formålet. Hvordan er skattereglerne på dette område, vil jeg kunne blive beskattet af værdien af procentdelene? Mvh Simon |
Ja - men hvor meget vil jo afhænge af flere ting. Dels er det ret klart, at hvis det skal ses som betaling for arbejde, så er der helt normal skat af værdien - uanset den kommer i anparter, halve grise eller kolde kontanter.
Hvis du træder ind mens værdien er 0 så vil spørgsmålet fra evt skat kunne være - jamen de har ikke egenkapital, men de har faktisk noget værdifuldt som giver goodwill værdi og det afleverer de nu som betaling for ??
Jeg ville mene det er ret ufarligt hvis værdien af virksomheden rent faktisk er et 0 men omvendt, kan en ide - en igangværende funding osv godt udløse skat.
Der kan også være en problematik hvis du arbejder for virksomheden nu og så siden skal modtage din LØN ved at dit selskab fakturerer, for det kan udløse meget høj skat, hvis skat mener du faktisk er lønmodtager i det arbejde du udfører - og du så alligevel vælger at fakturere fra et selskab for at undgå kildeskat.
Vent på andre, eller overvej at bruge ½ time på en dygtig revisors kontor - for at lave din opsætning så du ikke nu eller senere, har skatterisiko
vh John Hannover