Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb af bil, kontant kontra leasing

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)
Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 995
Skrevet kl. 08:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Den er faktisk på gule plader, vi endte med at få revisoren til at se på det, og han kom frem til at det kostede os en 3-400 ekstra om måneden at lease, så da vi havde pengene valgte vi at købe.

Løsningen med privat køb og kørepenge overvejede vi, men da lillebror har 0 anciennitet begyndte det at blive dyrt, så han må bare betale skatten.

Men tak for hjælpen begge to.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 23:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lyder også som det rigtige valg ud fra det du oplyser. Leasing kan langt hen ad vejen betragtes som et finansieringsredskab og i og med at l har pengene har I ikke behov for finansiering. Sagt med andre ord I kan få en bedre forrentning af jeres midler ved at bruge dem på bilkøbet fremfor at betale "renter" til leasingselskabet.

Det er i øvrigt ikke korrekt at medarbejderen/lillebroderen altid skal beskattes af fri bil på 40.000 kr. Hvis der er tale om en specialindrettet varebil er der særlige regler for værdiansættelse af den private kørsel som er betydeligt billigere 3,30 pr. km. og hjem/arbejde kørsel er gratis hvis vi taler skiftende arbejdssteder).

Da vi her taler om et murerfirma kan jeg dårligt forestille mig andet end at virksomheden kommer ind under denne kategori. Taler vi om en bil som permanent anvendes til privat kørsel på ligefod med en alm. bil er det dog min opfattelse at man kommer over i de almindelige regler. 

Iøvrigt er der ingen tvivl om at reglerne vil blive justeret. Formentlig sådan at man momsmæssigt kan køre hjem/arbejde kørsel og lave bagatelærinder i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel, selvom man har "hugget" momsen ved købet.   

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 995
Skrevet kl. 08:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bent,

I takt med at han har fået mere administrativt arbejde, har vi valgt at lade de andre køre i varebilerne og i stedet købe en lille toyota sportsvan, vi sætter måske/måske-ikke et par reoler i, men det er vel boarderline om det er en specialindrettet varevogn. I lyset af skats aggresivitet for tiden, er planen at betale momsen og trække ham for fri bil, så det står ham frit for at køre en tur i fitness centeret, i sommerhus, eller bare en tur om søndagen, uden at skulle være nervøs for at blive snuppet, er det helt ude i skoven?

Thomas

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 10:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis I kan komme igennem med at det er en specialindrettet varebil som følge af indretningen er den ikke egnet til privat kørsel og I skal så ikke "trække" ham for fri bil. Men han skal afregne 3,30 kr. pr. km. for kørsel udover 1.000 km. årligt. Herudover er et kørselsregnskab et must.

Vedr. specialindrettede biler har landsretten fornylig stadfæstet en landsskatteretsafgørelse som var indbragt af ministeriet, og anerkendte at en Chrysler Voyager var en specialindrettet varebil som følge af indretningen.

Skats agressivitet med hensyn til golfklubberne mv. går på de momsmæssige forhold. Har man afløftet moms på bilen kan man nemlig ikke bruge bilen som beskrevet. 

Det er dog ikke helt problemfrit. Hvis han vil bruge den som beskrevet - også til ren privat kørsel - kan man overveje om bilen så ikke også er egnet til privat kørsel og derved skifter karakter til en almindelig firmabil. Det har faktisk aldrig været fremme i praksis bortset fra en publikation udgivet af HLB for et par år siden som jeg selv var medforfatter til, men jeg tror problemstillingen blomstrer op nu.  

Man kunne man overveje at søge et bindende svar hos Skat. Det koster 300 kr. Det har jeg/vi faktisk gjort i en række lignende sager med hensyn til spørgsmålet om bilens art.

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Fra Nibe
Tilmeldt 1. Mar 08
Indlæg ialt: 99
Skrevet kl. 18:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad angår et bindene svar fra SKAT kunne det være mig rart i den problemstilling der i det med gulpladebiler. Men må desværre indrømme at i vil blive meget skuffet. Har selv stået i problematikken som ansat med hensyn til det med bilen. Har flere gange søgt hjælp hos SKAT. Men har desværre fået en forskellig historie hver gang jeg har snakket med dem. Det kunne jo tyde på at det kniber for dem med selv at finde ud af reglerne på det her punkt. Så det er nok spild af de 300 kr at henvende sig hos dem. Men må indrømme i det her tilfælde ville jeg nok have valgt en fornuftig leasing kontrakt på en helt ny bil istedet for en brugt bil. Men det er bare min økonomiske holdning til tingene hvad der kan leases skal leases. Det giver den bedste likviditet i en virksomhed og det bedste udstyr. Og godt værktøj er det halve arbejde så bliver der det mindre at folkene skal lave.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu er reglerne altså lidt anderledes for ansatte.

Et bindende svar, er altså bindende fra SKAT`s side, og skriftligt, så forstår ikke rigtig

hvad du mener med forskellige historier. Må være mundtlig så! 

Fra Nibe
Tilmeldt 1. Mar 08
Indlæg ialt: 99
Skrevet kl. 17:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Har siden skat jagt på biler på gule plader begyndte. Forsøgt og få et ærligt svar om hvad loven siger og om vi måtte køre i dem hjem osv. fra dem men det kunne vi ikke få, fik en ny version hver gang vi snakkede med dem. Så et eller andet tyder på de ikke selv er klar over hvordan reglerne er skruet sammen, det er der jeg vil hen med det har indlæg. Men er heller aldrig blevet tilbudt et bindene svar fra dem selvom vi er mange der har haft fat i dem angående problematikken. Men det har altid været mundtligt.

 

Det eneste jeg har fundet ud af er det letteste er at få kørepenge for at køre i egen bil eller være ansat på sin bopæl.

Side 2 ud af 2 (17 indlæg)