Hej Amino! Jeg er startet som selvstændig bogholder og har allerede et par kunder. Det er jo super fint. Jeg er uddannet finansbachelor (hvilket vil sige at jeg ved lidt om bank, revision, forsikring og ejendomsmægler-branchen), men jeg har meget lidt praktisk erfaring med bogføring og regnskabshjælp. Da jeg ikke har nogen praktisk erfaring fra fx revisionsbureau eller har arbejdet i en økonomiafdeling, føler jeg lidt at der måske kan være noget jeg overser når jeg bogfører. Er jeg i tvivl om noget, slår jeg det ofte op (og finder ofte et svar herinde), og det er jo fint nok, men jeg kunne godt tænke mig noget "ordentlig" erfaring fra en rutineret bogholder. Et decideret praktikforløb er måske i overkanten, men at komme med på arbejde et par dage eller lign., hvor jeg kan kigge dig over skulderen og få lov at stille dumme spørgsmål, tror jeg kunne være guld for mig. Jeg er bosat i Odense, men tænker at de lokale bogholdere nok ikke har lyst til at oplære en "konkurrent" (ret mig endelig hvis jeg tager fejl). Der er selvfølgelig også mulighed for at tage på et kursus, men med priser fra 6000-15000 kr., er økonomien ikke til det. Til gengæld vil jeg egentlig gerne betale lidt for at følge med en rundt på arbejde og tage ved lære af den vej. Giver det mening det jeg skriver og hvordan ville i gribe det an, hvis i var i mit sted? Vh Bogholderen |
Hej Bogholderen1. Det kan da være, at jeg kan hjælpe. Send gerne en mail.