Foreningen 1001 starter her i foråret en kampagne, der skal sætte fokus på det stigende antal hjemløse i København. Det sker gennem en kampagne rettet mod de københavnske cafegæster, der i ugerne 16-19 kan donere en kop kaffe til en hjemløs. Foreningen har brug for en professionelt udseende hjemmeside, der kan fortælle om projektet. Der er allerede en professionel frivillig webdesigner tilknyttet. Webdesigneren står for selve layoutet, men de mangler en der kan kode siden og indlægge hendes flash-komponenter. Hun kan levere jpg filer til hver sidetype + masterside med opmåling samt side med font og farvekoder. Foreningen har ingen penge, men kan garantere at projektet får god presseomtale, som det også var tilfældet med det tidligere projekt 1001billet, hvor de samlede kulturbilletter ind til fattige etniske børn. (se www.1001billet.dk). Projektet er indtil videre støttet at 10 nøglepersoner, der arbejder med hjemløse og socialt udsatte. Fotograf Jacob Holt har sagt ja til at være ambassadør for projektet og Jannick Hastrup tegner et logo. Har du lyst til at bruge noget tid for en god sag og en god reference, så ring eller skriv til Joes (28908244 / joes@nydagsorden.dk) eller Øzlem (23336167 / ozlem@ozlem.dk). Mange hilsner Nana Bjerg nydagsorden.dk |
Pro-bono web-programmør søges
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)