Æv... Jeg ejer tøjbrandet ELSK (ELSK.com) og vi har heldigvis travlt :) Dog er der en lille sten i skoen. Der er en kristen organisation der er begyndt at oprette ELSK organisationer rundt om i DK. De har følgende agenda: Elsk Aalborg bevægelsen er skudt i gang af en gruppe mennesker fra Aalborg Valgmenighed, der er en del af folkekirken i Aalborg. Vi drømmer om at se Aalborg blive forvandlet til en by, hvor venlighed, hjælpsomhed og gæstfrihed er synlig og tilgængelig for alle. Alle, der kan identificere sig med de tre værdier kan være med – uanset hvad man tror eller ikke tror på. Der er allerede nogen der er begyndt at blive forvirret og spørge om det er noget vi er involveret i. Da de startede havde de et logo som var MEGET som vores. Det fik vi dem til at ændre, men der er vel intet vi kan gøre ved navnet da ELSK er et generisk ord og samtidig er de jo i en helt anden branche? Vi er varemærke registreret indenfor tøj/design. Skal jeg bare droppe kampen og lade være med at tænke på det eller skal jeg gøre noget for at vise vi ikke er en del af det? På forhånd tak Lars. |
Hej Lars,
Udfra din beskrivelse, så virker det på mig som om at der ikke er mere at gøre, når det er et så generisk "udtryk"? Og så slet ikke, hvis de allerede har ændret deres logo, efter ønske fra jer... Desværre :(
Vh,
Caspar