Som ansat i en af de største toldafdelinger i DK kommer her - Amino.dk
på Amino
Bliv gratis medlem på Amino
 

Køb et Amino Sponsorlink

 

Nye ekspertblog-indlæg
om  Innovation & Vækst

Læs flere ekspertindlæg
 

Top karmaliste (30 dage)

De flinkeste Amino’er der hjælper mest med "Import & Eksport Hjælp - Få den her "

 

Som ansat i en af de største toldafdelinger i DK kommer her mine bedste råd i forbindelse med import fra 3 lande.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
Amino-karma 72
Tilmeldt 3. jul 15
Indlæg ialt: 7


Skrevet 25-08-2016 kl. 22:25
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 6 personer

Lad os lige definere 3 lande - Det er alle lande der ikke er medlem af EU.

Hvis en virksomhed beslutter sig for at importere varer fra tredjelande, skal man tilsikre at man er importør registreret, dette er den første og vigtigste øvelse, se Hr. John Hannover's indslag om dette 

For køb under 80 Kroner excl. fragt skal du ikke acceptere en regning for.: Import moms, Import told og udlægs-gebyrer. Det er transportvirksomheden der har lavet en fejl, idet varen er både told og momsfri. For sendinger med punktafgifts-pligtige varer er det desværre en anden historie, der skal der altid laves en fortoldning, og disse varer er heller ikke fritaget for told og moms, dertil skal de have tilladelse til at importere disse varer.

Køb under 1150 dkk excl fragt vil altid være toldfri. Igen undtaget afgiftspligtige varer.

Det er meget vigtigt at du, hver gang du impoorterer varer modtager din fortoldning, den er dit bevis på, at du har betalt told og moms af forsendelsen. Har transport firmaet brugt sit eget CVR nummer, og opkræver dig udlægsgebyrer osv, så har de lavet en klar fejl, det hurtigste er at betale told moms og udlægsgebyrer og herefter bede om at få udlægsgebyret krediteret og told og momsregnignen overført til firmaet. Står det til en privatperson har du ikke fradragsret for momsen. For varepartier der er store, dvs hvor momsen kommer til at udgøre så stor en sum, at firmaet kommer til at hænge med likvidet, bør varen afvises, med begrundelsen told og moms er ikke anført i overensstemmelse med de medfølgende dokumenter. Herefter kan transportøren så forklare sin kunde, hvorfor hans varer kommer retur, og hvis den så skal tilbage igen, kan han jo i anden omgang lave en korrekt fortoldning.

Det kan anbefales at firmaet har et midlertidigt oplag, dermed kan fastsættelsen af toldberegningen udsættes i op til 90 dage. Med en måneds kredititd på importspecificationen, betyder det i praksis 120 dages gratis rentefri kredit på din toldberegning (husk at varen ikke må tages i brug, før den er toldberigtiget). Man kan tilsikre at der er styr på alle dokumenter, før fortoldningen laves og man kan indfortolde i bidder af den samlede sending, eller det hele på en gang, man kan frit udføre godset til andre EU-lande, eller 3 lande hvis man ønsker dette.

Snak med din transportør, han bruger alligevel oceaner af tid på at lave dine fortoldninger, de vil helt sikkert gerne hjælpe dig, så du får den rigtige løsning, deres gevinst er en strømlinet og effektiv fortoldnings-proces.

Snak med SKAT, de kan være både besværlige og urimelige, hvis man bevidst og gentagne gange, er på kant med loven. Det er så afgjort bedre at være i den gode bog end i den sorte.

Sørg for en BTO (bindende tariferings-oplysning) hvis du importerer de samme varer kontinuerligt. Det gør dine fortoldninger nemmere for speditøren, du kan nemmere gennemskue om den rigtige varekode er brugt, om du betaler den korrekte told. Skat vil heller ikke modargumentere en BTO, de har jo selv været med til at lave den.

Fragten, denne kan i sig selv give nogle hovedproblemer, og der er told-mæssigt nogle fordele og ulemper ved det valg du foretager dig. Men det hele starter med din afsender, da det er ham der oftest laver dokumenterne der følger varerne, du bør tilsikre at hans faktura er korrekt, den bør som minimum indeholde følgende.: Afsender og modtagers detaljer, I modtagers detaljer bør CVR nummer klart og tydeligt fremgå, og det skal naturligvis være det CVR nummer der skal stå på indfortoldningen. Dernæst skal fragtbestemmelser være med, de er uhyre vigtige, da de afgør, hvordan den samlede told og moms-beregning for hele forsendelsen skal udregnes, og det er, hverken utænkeligt eller sjældent, at det er fragten der er den dyreste del af den samlede anskaffelses omkostning.

Vare beskrivelsen skal være så komplet som muligt. Er det T-shirts, kunne beskrivelsen se sådan her ud.: T-shirts, 100% cotton, handmade. En god og korrekt varebeskrivelse vil gøre tariferingen nemmere for din transportør / klarer, og minimere risikoen for ubehagelige overraskelser hos SKAT.

Varekoden, har du en BTO, bør din afsender påføre hele varekoden eller som minimum de første 6 cifre, varekode og varebeskrivelse skal passe sammen.

Her kommer så lidt told-teknik omkring sammenhængen mellem fragt told og moms.

Her starter det hele med inco-terms deraf vigtigheden af, at disse står på fakturaren. Som grundregel er det, at hvis en Inco-term ikke fremgår af fakturaen bruger man EXW, dvs modtager betaler fragten. Det betyder også at, hvis fragten er angivet til 0,00 USD/EUR/DKK skal speditøren tillægge sin listepris til varens værdi, det er ret kedeligt, når man får 15000 kg luftfragt hjem, der er betalt af afsenderen.

Ved brug EXW, FCA, FOB og FAS skal man imidlertid kun betale told af den del af fragten der foregår udenfor EU, mens man skal tillægge moms af hele beløbet. Dette kan gøre toldbeløbet noget mindre.

Har afsender betalt fragten og påfører han fakturaen med en korrekt inco-term (CFR, CIF, DAT, CPT DAP, CIF, DDP eller DDU <-- DDU er ikke med i inco-terms 2016, men den bliver stadig brugt), kan han påføre den værdi han vil - også 0,00 USD/EUR/DKK, dermed bliver fragten told og momsfri, man må ikke betale varen på en faktura og fragten på en anden, men har han påført fragten på sin faktura, vil den blive tillagt varens pris, dermed kommer man til at betale told af hele beløbet, ikke kun den del der foregår udenfor EU. 

Det ses at en vare er "undervalued" dvs afsender, skriver en lavere værdi, end varen er værd på fakturaen, fra Kina er det for at undgå export told, fra andre steder kan det være et forsøg på at hjælpe modtageren til at betale mindre i told og moms. Når Skat opdager dette, har de mulighed for at kigge fortoldningerne 5 år tilbage og hjemmel til at sammenholde dette med virksomhedens faktiske betalinger (dette kaldes betalings-dokumentation hos SKAT), herefter kan de begynde at gøre livet rigtig surt for en importør.

Så kommer vi til hvordan man beregner told og moms af en forsendelse. Først tager man varens værdi og tillægger den del af fragten der ligger indenfor EU, så ganger man med toldsatsen, lægger den oveni den samlede værdi for varen og fragten og så kan man finde momsen ved at gange med 0,25%. Det er desværre således at man betaler moms af tolden.

Det her var mit første indlæg, håber ikke det blev for langt, men sluttelig vil jeg nævne at.:

Guiden er stortset bullitproof på luftfragt + kurergods, der kan være lidt afvigelser i forhold til visse lande osv. På søfragt og CMR fragt er der lidt andeledes regler, så der må den pågældende transportør hjælpe.

Inco-terms er et helt aftalesæt, der regulerer langt mere end bare den måde told og moms bliver beregnet på, man skal derfor benytte dem med omhu, og det er en god investering at lære dem at kende. For mange er fragt bare en død omkostning, men på stort set alle varer der bliver solgt, vil der på et eller andet tidspunkt være lagt en 3, 4, 5 % eller mere oven i prisen, fordi det er transporteret fra A-B, eller nogle gange A-B-C eller endnu mere. Det kan derfor, hvis man er importør, eller ekspor være en god forretnign at finde et transport selskab der matcher ens behov.

Amino-karma 6.295
Fra Aalborg
Tilmeldt 3. maj 08
Indlæg ialt: 1.493

Allan Hansen
Fra Blogtrend.dk, Lepong.dk
Skrevet 26-08-2016 kl. 01:08

Hvor er det smukt, at du har brugt tid og energi på at skrive alt det - super læsning, og forhåbentlig et indlæg andre vil finde lige så brugbart Yes

Lepong.dk - Find belysning og billige lamper samt møbler og boligindretning til attraktive priser.

Amino-karma 33
Fra Holbæk
Tilmeldt 11. mar 08
Indlæg ialt: 10
Amino Plus
Ronny Banerjee
Fra Friskbrygget.dk/Friskp...
Skrevet 27-08-2016 kl. 14:38

Tusind tak for dit meget detaljerede indlæg, som jeg glæder mig til at få afprøvet i praksis.

God weekend Cool

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)

RSS-feed
 
Innovation & Vækst er venligst sponseret af:

Import & Eksport Hjælp - Få den her
Besøg vores andre hjemmesider :
lll