Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Valg af virksomhedsform ved kapitaludvidelse

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 3. Jan 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 02:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle

Jeg har sammen med min partner en (endnu) lille virksomhed (I/S som virksomhedsform), der driver en netbutik. Vi har endnu ikke haft de samme muligheder for at investere i varelager, hvorfor jeg på nuværende tidspunkt har skudt ca 60.000 ind, og min partner 20.000.

Min partner har som hovedbeskæftigelse et ApS (som han nu driver og ejer alene). Forretningen går godt, men sortimentets størrelse er afgørende i vores branche, og vi vil derfor gerne udvide kapitalen med det vi nu kan. Min partner har midler i sit ApS og er villig til at skyde kr. 40.000 ind i selskabet (eller det, der kræves for at opnå den nødvendige kapital på 125.000).

NB: Jeg selv driver et personligt ejet selskab som ikke er blandet ind i de to øvrige (blot til info, da det muligvis kan spille ind i "regnestykket")

Vi har med en revisor drøftet muligheden for at oprette et ApS hvor min partners eget ApS ejer halvdelen. Målet skulle være derigennem at hente de 40.000 over i vort fælles selskab. Ulemperne er som jeg ser det, at dette ville betyde høre udgifter:

  • ca.10.000 her og nu til revisor for at forestå udregning af balance m.m. (tilgiv mig at jeg ikke er fuldt inde i hvad de 10K dækker) i forbindelse med overgang til ApS.
  • Stiftelse af ApS (5.000 hvis vi ikke gør det selv)
  • 15.000 til Udarbejdelse af årsregnskab om et år og hvert år herefter. Som jeg har forstået det, er der årsregnskabspligt, fordi min partner må danne et holding-selskab, og dette selskab er partshaver i det nye selskab.

Ovennævnte udgifter æder efter min bedste vurdering stort set hele kapitaludvidelsen op i løbet af det første år. Dels ifm. de direkte udgifter til stiftelse af ApS - dels ifm. med de indirekte udgifter til det lovpligtige årsregnskab. Det er min opfattelse at det kan være muligt at finde en billigere revisor, men selv ved en samlet regning på 20.000 er det en ganske dyr kapitaludvidelse.

Mit spørgsmål er nu (langt om længe):

  • Kan I se andre muligheder for at hive kapital ud af min partners ApS og ind i vort fælles (pt. I/S) selskab
  • Jeg har læst lidt om fordelene med et SMBA - kunne det være en fordel her?
  • Er der andre der har erfaringer med omkostningerne ved overgang fra I/S til ApS?
  • Er det rigtigt opfattet, at der kan være ekstra udgifter forbundet med virksomhedsovergangen, hvis ikke denne foretages per 1/1 et givet år?

Hvis et dyrt ApS er den eneste mulighed fortsætter vi nok blot som I/S til vi privat kan finde den fornødne kapital. Det ville blot trække store veksler på vores tålmodighed, da vi kan se at vores butik kører fint med vækst måned for måned - men skriger på kapitaludvidelse. 

På forhånd mange tak for hjælpen

Thomas

Tilmeldt 23. Feb 07
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 16:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er meget høje udgifter du nævner i forbindelse med siftelsen af et fælles ApS.

 

De 10.000 som der koster hos hans revisor har så vidt jeg kan se ikke noget med dig at gøre.

 

5000 kroner for et ApS er også for meget. Nogle af landets bedste erhvervsadvokater laver det for 1500-2000 kroner.

 

Prisen på årsregnskab er svær at vurderer uden at kende jeres forretning og billags mængde.

Men et lille regnskab hos en god revisor vil typisk koste mellem 8-15.000. så også her lyder det til at være lidt i overkanten.

 

I kan nu og her som sagt lave selskabet for kun små 2000. og så køre med et 18 måneders regnskabsår første gang.

 

Tilmeldt 23. Feb 07
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 16:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Med hensyn til SMBA er jeg ved at undersøge det. Det lyder som en rigtig mulighed i jeres tilfælde.

Men ved ikke nok om det endnu, men det kommer jeg til.

 

Tilmeldt 23. Feb 07
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :
 

Vedr. din samarbejdspartner. Jeg ville mene at han skal lave et holding til sit nuværende ApS og så lægge jeres fælles ind under der uanset som i vælger en SMBA eller en ApS løsning.

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:24
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Hej!

Set i forhold til kapitaludvidelsen er honoraret dyrt...Ja!

Men ellers synes jeg ikke, at det er dyrt, idet der skal laves en skattefri virksomhedsomdannelse samt evt. en

skattefri aktieombytning, så dette får du næppe for 2k, som det står andetsteds i denne tråd.

Mange advokater tager op til 25 k for denne øvelse...hos os koster det ca. 15k.

Jeg vil derfor anbefale, at i forsætter i I/S-regi indtil videre. 

 

Tilmeldt 11. Jun 06
Indlæg ialt: 995
Skrevet kl. 09:33
Hvor mange stjerner giver du? :

hvad med at låne de 40K i banken, evt. mod kaution fra hans selskab, så hæmmer likviditetsmanglen ikke jeres vækst.

Tilmeldt 3. Jan 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 19:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak til alle for svarene!

Ideen var at holde fremmed kapital ude af virksomheden.

Enden bliver formentlig at vi fortsætter som I/S et års tid endnu

Tak igen

Thomas

Tilmeldt 23. Feb 07
Indlæg ialt: 558
Skrevet kl. 17:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er nu blevet en hel del klogere på SMBA selskaber, og det lyder til at være det kan være det helt rigtige i jeres tilfælde.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:46
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Nå......og hvilke fordele mener du så der kunne være? 

Fra Tasiilaq, Østgrønland
Tilmeldt 20. Feb 07
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 04:42
Hvor mange stjerner giver du? :

 Skovkjer:

Jeg er nu blevet en hel del klogere på SMBA selskaber, og det lyder til at være det kan være det helt rigtige i jeres tilfælde.

citat slut

Ja, fortæl, Jeg vil også gerne lære mere om SMBA

Venlig hilsen

Gerda Vilholm 

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)