Jeg planlægger at etablere et lille hyggeligt familieforetagende, som skal drive en international webshop med salg af nordisk design, tekstiler og kunsthåndværk. Jeg har et godt firmanavn og har sikret mig alle relevante domæner (dk, se, de, co.uk og com). I udgangspunktet er det mit ønske at teste idéen i The Bay Area, San Francisco, hvor min søn og hans kæreste bor. De er begge designere med stor kontaktflade, og de har en god fornemmelse af hvilke produkter, der kan afsættes over there. Til at hjælpe mig med valg af sortiment og indkøb i Skandinavien, har jeg mine to døtre, som virkelig har forstand på den slags ting. Det bliver så mit job at klare alt det kedelige (administration, økonomi og sikkert også finanserne). Så langt så godt. Problemet er, at ingen af os har erfaring med at drive en webshop og slet ikke med at deklarere og forsende varer ud af EU. Mit spørgsmål er derfor; er der mon nogen som har prøvet at opbygge et varelager i USA? Og i givet fald, hvilke faldgrupper kan der være? Alternativet er naturligvis at afsende de enkelte ordrer fra DK, men jeg frygter, at fragten kan blive en dark horse. Mvh. |
Hej Kim
Jeg vil anbefale at du/ I søger råd hos Eksportrådet under udenrigsministeriet som vil kunne give jer gratis vejledning mht. eksport. Om amerikanere tør / vil købe varen fra udenlandsk webshop er nok mere end tvivlsom, men det må jeres markedsresearch jo vise. Hvordan vil i f.eks håndtere reklamationer / returvarer ?
Der er ikke de store problemer ved at eksportere ud af EU, men den største udfordring bliver nok selve indfortoldning og betaling af told i USA. Prisen for fragt fra DK til USA vil være meget afhængig af daglige / ugentlige godsmængde og hastighed af transporten.
Hilsen
Ravn