Jeg søger svar på følgende: Hvordan annullerer/retter jeg moms-indberetninger for hele 2014 i Dinero, således at jeg kan oprette nye momsangivelser og derved sende efterangivelser for hele 2014 ind til SKAT? På forhånd tak! Mvh Christian |
Hej Christian. Du kan gøre det bogføringsgymnastisk ved at modpostere alle momsafregningerne på relevante konti og dernæst ligeledes bogføre de korrekte købs- og salgsmoms manuelt. Jeg kan ikke forestille mig, at Dinero har knapper til at håndtere dette. Jeg er lidt nysgerrig: Hvordan er dette opstået, og kan du ikke klare det ved at korrigere de posteringer, som måtte være gået galt? Ellers vil nok blive vanskeligt at få det til at stemme over årsskiftet.