Vi står i en "sjov" situation. Vi har indgået en byggeaftale på et hus og vi glæder os selvfølgelig. Huset er en kopi af et andet hus, og byggefirmaet har fået tegningerne helt fra starten af til udregning af tilbuddet. Tilbuddet kommer og vi accepterer. Huset skal bygges magen til de tegninger vi kommer med og det har vi sagt fra begyndelsen. Hverken mere eller mindre.
Nu er tegningerne kommet fra byggefirmaet og nu mangler der en del m2 da de siger der er fejl i tegningen de har fået fra mig og at de antal m2 der er tale om på kontrakten er udv m2, og tegningen er indvendige m2 og de regner udvendige m2.
Jeg vil bare gerne ha bygget det hus jeg har givet dem tegningerne på. Hverken mere eller mindre. Kan firmaet nu komme og sige at jeg ikke kan få de m2 på tegningen fordi der dr en fejl et sted i aftalen. Det drejer sig konkret om at garagen indvendigt på mine tegninger er 65m2 og udvendigt ca 77m2.
På byggekontrakten står der så at boligen er xxx m2 og garagen er 65m2. (?? Hvilket er de indvendige m2). Og jeg har ikke opdaget den fejl på kontrakten da jeg jo har givet dem en færdig tegning over huset og regner med de giver tilbud på det jeg har spurgt om og udleveret matriale på.
Hvordan står vi her ?
Kan de sige vi skal betale for 12 m2 mere nu ? Eller er det os der har ret i og med vi har givet dem tegningerne fra starten ?
Hvis I har indgået en bindende aftale, ja så har enten I eller byggefirmaet ret. Det beror på ren fortolkning af aftalen. Der vil den skriftlige entreprisekontrakt gå forud for tegningerne, medmindre andet er anført. Dvs. hvis byggefirmaet har givet tilbud på 65 m2 garage, så indgår 65 m2 garage i tilbuddet.
Jeg er dog ikke sikker på, at jeg helt har fanget din forklaring vedr. de faktiske forhold - og grunden til at jeg ikke kunne lade være at svare, var, at du skrev, at det hus, som du har bestilt, er en kopi af et andet hus. Det får mig blot til at bemærke, at jeg håber, at du har fået tilladelse hertil. Ellers risikerer du et kæmpe erstatningskrav fra ophavsmandens side.
Tak for svar. De kan ikke sige vi har kopieret deres hus da vi selvfølgelig har sørget for at lave de ændringer der skal til for dette.
Men vi har sendt færdige tegninger på et byggeri og modtaget tilbud herpå. Mine tegninger er grundlag for hele aftalen. Nu viser det sig at der er sket en misforståelse et eller andet sted og de ikke har lavet tegninger magen til vores, da de har forstået at jeg vil have en garage på 65m2 udvendige mål, hvilket ikke er i tråd med de tegninger jeg har udleveret til dem eller for den sag spurgt på. Jeg vil have 65m2 indvendigt, og det er også det mine tegninger viser og det de er blevet bedt om tilbud på.
Men de har sendt tegninger på 65m2 udvendige mål, og dette kan vi ikke godkende da det også ændrer husets arkitektur udefra. Øv øv. Men de er da flinke så må have en snak med dem.