|
Hej alle. Hermed et par spørgsmål til parcelhusreglen, som jeg håber der er en ekspert eller to derude som kan hjælpe mig med! Jeg er indehaver af en landejendom på samlet ca 2,4 ha. Jeg har boet på ejendommen (1-familieshus) i ca 4 år. Den er vurderet som beboelsesejendom. Nu er nabolandmanden så blevet interesseret i at købe ca 1,0 ha af min jord. Logisk nok ligger ejendommen i landzone, men der er det specielle ved den, at ca halvdelen af matriklen (der er kun én matrikel) ligger i landsby. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvordan jeg undgår at betale skat af avancen ved salg af jorden, og er så også kommet frem til en erklæring fra kommunen vedr. muligheder for udstykning fra min ejendom til selvstændig bebyggelse. Som bekendt kan jeg undgå beskatning, hvis ejendommen falder ind under parcelhusreglen (udstykning ikke mulig). Svaret fra kommunen var, at den del af matriklen, som ligger i landsbyen, kan udstykkes (selvfølgelig med forbehold for endelig godkendelse i den konkrete sag), hvorimod den del af matriklen som ligger i "ren" landzone ikke kan udstykkes. Mit spørgsmål er derfor: Påvirker det mit evt salg negativt, i skattemæssig forstand, at dele af min grund KAN udstykkes (den del som ligger i landsbyen), selvom det jord, der skal sælges ligger i den "rene" landzone? Hvis ja, altså at jeg skal avancebeskattes, hvordan foregår det så mht. den sidste mulighed i parcelhusreglen? Altså den, som omhandler væsentligt tab på eksisterende bolig ved udstykning: Min gård er ca 220 år gammel. Stråtag og bindingsværk. Er klassificeret som særligt bevaringsværdig. Gården ligger med skel på den ene side og relativt stor have til den anden side. Det her er jo liebhaveri, så jeg vil til hver en tid mene, at skal man smide en grund ind på 800 m2 i haven, ville liebhaveriet lide et knæk. Andre steder på grunden (inden for landsbygrænsen) hvor der kunne ligge 800 m2, ville være, hvor der nu er driftsbygninger til tidligere landbrug eller på vejareal (privat vej). Jeg er klar over, at det ville være genstand for konkret vurdering, og har set at det er SKAT selv, som foretager denne vurdering?? Er det ikke at sætte ræven til at vogte gæs? Eller hvordan plejer den slags sager at falde ud - hvis man kan sige noget konkret om det? Jeg søger inputs/svar/gode idéer. Er selvfølgelig ikke interesseret i at blive avancebeskattet, hvis jeg kan undgå det ;-) Jeres inputs er meget velkomne og påskønnede! Venlig hilsen Spirit67 |
Parcelhusregel ved salg af del af landbrugsejendom?
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Bliv gratis medlem