|
Kære Aminoer, I starten af året var jeg til et firmaarrangement hos et firma, som jeg på det tidspunkt var ansat hos. Jeg lavede et udlæg på 2 togbilletter tur/retur for mig selv OG en kollega. Jeg burde have sørget for at få udlægget dækket igennem firmaets system, men - long story short - så blev det ikke gjort. Nu er jeg freelancer hos samme firma. Kunden (min tidligere arbejdsgiver) beder mig om at fakturere togbilletterne. Men hvordan gør jeg det i praksis? Jeg har tre spørgsmål i denne forbindelse: 1) På togbilletten står prisen som 672 kr. for 2 billetter 1 vej. Den pris er vel inkluderet moms. Skal jeg beregne prisen uden moms, taste det beløb ind i Dinero og lade Dinero lægge momsen på igen? Eller skal jeg taste 672 kr. ind i Dinero, og klassificere varen som en ydelse/vare uden moms? 3) Skal jeg være opmærksom på, hvad jeg kalder "varen" i regnskabssystemet? Kan jeg kalde det "udlæg togbillet" eller bare "udlæg"? 2) Kan der være et problem i, at jeg har lagt ud for en kollega, som jo ikke er ansat i min virksomhed? Hun er stadig ansat i det firma, jeg nu er freelancer for, og min tidligere chef er indforstået med, at jeg har lagt ud for os begge og at billetterne for min kollega også skal refunderes. Jeg takker på forhånd for al den hjælp, jeg kan få. Mvh, Jill |
Der er normalt ikke moms på togbiletter (personbefordring). Hvis du fakturerer f.eks 336 kr. uden moms (halvdelen), så vil denne fakturering betyde en indtægt i dit firma som der skal betales skat af. Så selv om du får 336 i kassen, så er det kun ca. halvdelen der er dine (!) Dit oprindelige udlæg var vel et udlæg der skulle have været dækket 100% ? Bruger du faktureringsmetoden får du således selv lov til at betale skat af udlægget een gang til - det er vel ikke meningen? Der er dog intet i vejen for at du skriver en regning til kunden på 672 + moms og sælger det som "fragtomkostning" - blot igen, du få kun halvdelen af dit udlæg retur. Jeg forstår dog ikke hvorfor du ikke skulle kunne få dit udlæg tilbage på den korrekte måde - din kunde (tidligere arbejdsgiver) anerkender jo at du har til gode, så hvorfor skulle du ikke kunne aflevere bilaget mod betaling?
Bliv gratis medlem