Hej Jeg har et meget lille firma, der kører lidt studenterkørsel. Firmaet er dog vokset en anelse, hvorfor jeg nu har to biler, der skal køre i år. Jeg har sågar også fundet den person, der skal køre den anden bil. Men hvordan skal jeg ansætte ham? Jeg frygter at jeg drukner i papirarbejde for 3 dages ansættelse. Jeg tænker følgende to muligheder: 1) Jeg bruger et lønningsbureau og ansætter ham under normale vilkår. Men jeg skal stadig sætte mig ind i en masse regler, formoder jeg? 2) Jeg finder et vikarbureau, der vil ansætte min medarbejder. Vikarbureauet fakturerer så blot mig for de 3 dage og lægger en fortjeneste oveni. Til sidst, men bestemt ikke mindst: Hvordan med forsikring: I tilfælde af 2) formoder jeg vikarbureauets forsikring vil dække i tilfælde af arbejdsskade? Det skal siges, at bilen er godkendt og forsikret til formålet, men det dækker jo ikke uheld uden for bilen. Findes der korttids-arbejdsskadeforsikringer? Så et lille oprids: - Skal jeg selv ansætte eller skal jeg gå gennem vikarbureau? - Hvad med forsikring? Venlig hilsen Morten lund |
Ansættelse af medarbejder for kun 3 dage.
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)