Hej Aminoer
Nå, jeg synes lige jeg ville dele min erfaring med opstart af firma in England, da der måske er andre som går eller har gået med samme tanker. Jeg og min partner som bor i frankrig har startet en online (og med tiden en alm. butik) i england. Vores hoved årsag til at starte firma i england er at vi også skal starte en fysisk butik over tid, og alle vores samarbejds partnere er enten i england, eller omkring liggenede lande så det giver også god mening rent logistisk. Men for de fleste er det jo nok også firma skat på 20% som trækker ;)
Der findes et hav af firmaer som kan hjælpe dig godt i gang med at etablere dig. For overhovedet at kunne komme videre er det påkrævet at du skal have en adresse i england. Til dette skal du bruge et firma som tilbyder virtuelle (firma) adresser for som minimum at komme igang.
Den virtuelle adresse skal du bruge når du registrerer dig i companies house, som i øvrigt er meget nemt og overskueligt. Dette gjorde vi online, og du kan blive et .Ltd firma efter et par timer. Via de firmaer som tilbyder virtuelle adresser, kan du også få en sekretær, voicemail, regnskabs konsulenter, etc.... selvfølgelig for en pris, som dog er ret rimelig.
MEN, for der er altid et men :) den helt store "hurdle" kommer når der skal oprettes en bank konto. Alle de firmaer som udbyder virtuelle kontorer skriver godt nok at de ordner møde med bank osv. Typisk en Barcleys fast track konto, men det som de ikke skriver er at man skal være der fysisk for et møde, HVIS man da overhovedet får et møde. For et møde med en bank i england hvis du ikke har en engelsk (person, ikke firma) adresse, så kan det være en kamp og ad bakke.
Vi skrev til ALLE banker i england, op til flere gange via mail, og lige meget hjalp det. Vi fik at vide at vi skulle stille op fysisk i en bank, men inden vi gjorde det skulle vi aftale et møde. Dette prøvede vi så med alle de store banker, og uden held..... for de er mere end påpasselige når udlændinge skal starte bank op i england grundet tidligere erfaringer med hvid vaskning af penge. Men heldigvis har vi en god kontakt i england som hjalp os, og hun fik efter lang tids kamp etableret et møde med HSBC.
Vi rejste til london, og fik efter et par timers snak frem og tilbage ENDELIG oprettet en UK business bank konto. Hertil skal siges, at selvom man har fået en aftale med en bank, så er der ingen sikkerhed for at man kan få en konto oprettet. Der er faktisk uhyggeligt mange opstarts firmaer som bliver afvist af mange forskellige årsager, både udenlandske som engelsk registrerede. Vi var så heldige at vi fik det hele oprettet på en dag, men jeg kender flere udlændinge som har været igennem det samme som os, og her tog det i flere tilfælde flere dage hvor de blev nødt til at være i london for at give oplysninger osv.
Så får i den samme ide som os, så tænk jer rigtig godt om inden i hopper ud i "eventyret", da det godt kan blive en dyr fornøjelse i sidste ende :) Der skal være en god grund til det, og jeg vil sige at skat er ikke nok i sig selv (bare min mening).
En lille opsummering:
Opstart i UK kræver for ikke UK borgere:
1) Virtuel firma Adresse.
2) Registrering hos companies house for at oprette officielt firma.
3) Oprette et møde med bank, og møde fysik op. Husk, hvis i er flere partnere i firmaet, skal ALLE møde op til mødet i banken
4) For at gøre det så nemt som muligt, så husk pas / idendites kort, firma registerings papier, papirer på din nuværende bank, dvs. overførelser, og navn og adresse som er tilknyttet til kontoen. Og sidst men ikke mindst, et par regninger som er tilknyttet din lejlighed, dvs. telefon regning, husleje, el og varme.
5) HUSK at engelske banker er MEGET konservative, undersøg derfor i forvejen nøje og grundigt om jeres firma er i fare for at blive afvist udelukkende pga. det i handler med!.
Ja, det var det :) Det blev lidt langt, men jeg håber at jer der overvejer det samme som os kan bruge det til noget. Det kan lade sig gøre (selvfølgelig), men det kræver en hel del arbejde, tålmodighed, og meget forberedelse.