Er websitet ved at uddø?
Jeg skrev for noget tid siden et blogindlæg om samme emne, og folk var mildest talt ikke enig i, at websitet bliver mindre og mindre relevant - for nogle brancher.
Jeg tog udgangspunkt i restauranter, her hvor jeg bor, er der få restauranter der bruger meget krudt på et website. Her søger folk ikke på Google efter restauranter, de søger på Yelp. Restauranterne lægger deres menukort, åbningstider, billeder, reservation, rabatkuponer etc. på Yelp.
Det er ikke sikkert at det har bredt sig til DK endnu, men jeg er sikker på at det vil ske.
Man skal ramme sin målgruppe der hvor målgruppen er. Hvis målgruppen motiveres til køb på sociale medier, skal man være godt repræsenteret der. Søger kunderne efter ens produkter/ydelser på Google, skal man naturligvis arbejde med sit website etc. Som sagt, ram målgruppen der hvor de befinder sig, og det er ikke nødvendigvis noget man gør med et website.
Mvh Carsten