Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til praktikplads uge 11 og 12, midtjylland.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Ulstrup
Tilmeldt 1. Nov 12
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 13:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg er en dreng på 20, der går på Handelsskolen Viborg på HG2. Jeg står og mangler en praktikplads eller to her i uge 11 og 12. Hvad jeg søger ved jeg sådan set ikke helt præcis, da jeg havnede ret spontant her på handelsskolen, med en idé om at skulle prøve mig af som iværksætter efter at have taget 10. klasse på efterskole og brugt et år på skole som mekaniker, som ikke duede for mig. Jeg føler, at jeg ikke rigtig kender de forskellige aspekter af den merkantile verden nok til at kunne sige, hvad jeg godt kunne tænke mig at arbejde med. Indtil videre har jeg kun prøvet at være i praktik og sommerjob på autoværksteder, og så har jeg et fritidsarbejde på en plastikfabrik, som ikke rigtig har bragt nogle ekstra kompetencer med sig, men det er rart at tjene sine egne penge.

Men jeg kan godt lide tal, og jeg kan også tænke lidt kreativt og anderledes. Personligt interesserer jeg mig lidt for politik, musik, videnskab (jeg elsker at lære og lytte til TED), spiritualitet og nogle andre ting. Et par gange om måneden bruger jeg et halvt døgns tid på at tage ud med et mobildiskotek og spille nogle plader for et par håndører, der er det ikke pengene der trækker :-) Derudover ved jeg jo lidt om biler. Jeg falder ikke ind i HG stereotypen, faktisk har jeg lidt fortrudt, at jeg ikke tog HHX, hvis det her er noget for mig (har også overvejet HF og studere videre på noget naturvidenskab).

Jeg bor i lille 8860 Ulstrup, tæt på både Viborg og Randers. Er der nogen, som kender nogle kick-ass virksomheder her i nærheden, som jeg kunne spørge om en praktikplads, og som hvad? Nogle iværksættere her omkring, der kan bruge en stik-i-rend-dreng?

På forhånd tak,

Claus Andreasen :-)

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)