Hej Amino
Har netop startet min egen virksomhed, og den første måned er ved at slutte.
Min partner og jeg har besluttet ikke at udbetale løn til os selv i denne måned, men vi ønsker dog stadig at modtage vores kørselspenge.
SKAL kørselspenge udbetales sammen med lønnen eller kan man bare lave en overførsel?
Da der et tale om en enkeltmandsvirksomhed/interessentskab med deltagere som personer, så udbetaler man ikke løn til indehaverne, idet det er overskudet og fordelingen heraf, som er afgørende for selvangivelsen m.v..
M.h.t. til kørselsgodtgørelse så afhænger dette af, hvilken beskatningsform der vælges i forbindelse med selvangivelsen, idet hovedreglen er, at kørselsgodtgørelse ikke udbetales i enkeltmandsvirksomheder/interessentskaber med personer, men derimod gives som fradrag ved opgørelsen af det skattemæssige resultat i selvangivelsen.
Udbetaling af kørselsgodtgørelse i enkeltmandsvirksomheder sker kun, hvis der sket beskatning efter Virksomhedsskatteordningen.
Der er dog intet til hindring for, at der hæves aconto kørsel over de private hævninger, men har virksomheden større overskud, større end grænsen for topskat pr. interessent, så kan de private hævninger have en påvirkning på skatteforholdene i forbindelse med Virksomhedsskatteordningen.
Tonny