Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SOS fra en ny iværksætter

Side 1 ud af 2 (16 indlæg)
Tilmeldt 18. Jan 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 21:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er for nyligt faldet over dette pragtfulde debat-forum. Hver gang der er tid til det, så er jeg på med nysgerrige øjne.

Jeg håber nu at I kloge iværksætterer har nogle gode råd til en nybegynder som mig. Jeg vil først kort præsentere mig selv.
 
Jeg hedder Camilla De Jesus, og er 28 år. Jeg er gift med André, og sammen har vi to børn. Anita er 8 år og Nicholas er 2 år. Vi bor i et dejligt rækkehus i Taastrup, hvor min virksomhed også er beliggende. Jeg elsker at være iværksætter, men er desværre også nødt til at være lønmodtager ved siden af, dagligdagen skal jo køre rundt. Planen er at jeg om 1-2 år vil åbne en butik i samarbejde med en god og kreativ veninde. Økonomien er bare ikke til det nu
 
Her kommer så mine spørgsmål.
 
1. marts 2005 startede jeg en enkeltmandsvirksomhed Milla D. som sælger tekstiler produceret af Au Maison. Varerne som jeg sælger er ikke billige, men kvaliteten er også i top.
Jeg startede med at køre ud til folk, og sælge varerne i deres stuer, men dette viste sig hurtigt at være for besværligt da min bil ikke kan rumme alle varer, og tit sad der 5 ud af 10 mennesker som kun kom for at kigge. Det kan man jo ikke tjene penge på, så det har jeg valgt ikke at gøre mere. Nu står jeg så ved en skillevej, og det er her I meget gerne må komme mig til undsætning.
 
Spørgsmål:
 
1:    Skal jeg forsøge mig med internet-handel (kræver at jeg selvfølgelig for lavet en "billig" hjemmeside, og får tilføjet et "læg-i-kurv system")?
 
2:    Skal jeg åbne mit eget hjem til show-room (synes ikke det virker så professionelt)?
 
3:    Skal jeg forsøge mig med at skaffe noget finansering til en butik, hvor jeg så også vil udvide med børnetøj(syet af en veninde), brugskunst, portugisiske specialiteter (min mand er portugiser, ikke at han er til salg eller kan noget specielt), og evt. andre spændende ting?
 
Jeg er virkelig i vildrede, da jeg elsker at være iværksætter, og føler virkelig meget for Milla D. Drømmen er jo, som den sikkert er for mange, at kvitte det alm. lønmodtager-job, og begive sig ind i sin egen virksomhed på dobbelt fuldtid.
 
Jeg håber at der er en derude der kan hjælpe.
 
Tag evt. et kig på min nuværende hjemmeside www.123hjemmeside.dk/millad
 
Ros og ris til denne er også velkommen, da min ekspertise ikke ligger på dette område.
 
 
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Camilla

Jeg vil da gerne prøve at give et bud på en kommende strategi for din virksomhed, så den forhåbentlig kan vokse sig stor og stærk.
 
Start med kunden. Find ud af hvem dine kunder er, og hvad det er du mener du kan tilbyde dem de ikke kan finde andre steder. Når du har et billede af hvem din kunde er vil det blive meget lettere at etablere den rigtige distributionskanal til dem.
 
Tænk over det produkt du sælger. Dækker dit sortiment en niche i markedet ingen andre rammer, og igen HVAD efterspørger kunderne.
 
Sats! Den største fejl mange iværksættere begår i mine øjne er alt for lidt kapital. Det kan virke som en stor satsning at skulle låne mange hundrede tusinde i banken - men det er altid lettere at sælge en varer man fysisk har og hvis man har satset stort - så lægger man også mere energi i virksomheden.
 
Udvid sortimentet. Tag evt. på formland messen i herningmessecenter her i februar. Få noget inspiration - noget blod på tanden og find nogle spændende varer.
 
Ang. dine egne forslag - hvorfor ikke satse på det hele. Altså netbutikken er let og billigt etableret - men skaber nok ikke den store omsætning fra dag 1.  At bruge dit hjem som showroom giver kunderne en god oplevelse og du har en fin mulighd for at hører hvad de efterspørger, herfra kan du så promovere netbutikken og din fysiske butik. Og find et lille lokale med en husleje du kan klarer og tag den derfra. Detailkunder er spændende at arbejde med og de stille timer i butikken kan du bruge på at servicere netbutikken, pakke varer og booke sessions til dit showroom.
 
Altså hvis du tror på ideen og dig selv ... så GO FOR IT...
 
JH.
Tilmeldt 18. Jan 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 22:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret.

 
Jeg har allerede tilmeldt mig Formland i Herning.
 
Jeg vil også meget gerne udvide mit vare sortiment, men igen, økonomien er ikke til det. Jeg har på nuværende tidspunkt en kassekredit/erhverskredit i banken på 40.000 kr. Det virker umuligt at finde en butik med en billig husleje, og derfor ville jeg hurtigt skulle bruge omkring 300.000 til at finansierer mit projekt.
 
Jeg vil sætte mig ned og finde ud af hvem mine kunder egentlig er, og hvor jeg skal fange dem.
 
Derudover er det også en god idé med internettet, jeg havde ikke tænkt på at det kunne være sideløbende.
 
Tusind tak for din tilbagemelding
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 22:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Ingen årsag.
 
Lidt ang. finansiering. Lav en god forretningsplan, hvis du ikke allerede har en (det tvinger også en til at tænke hele ideen igennem mange gange). Du kan finde mange skabeloner på nettet www.startguiden.dk bl.a. skær den til så den passer til dit firma. Det vil også gøre dig bedre rustet når du skal have mødet med banken. Læg vægt på hvilke aktiver du vil anskaffe - varelager, inventar osv. - bankfolk tænker konservativt og ser i højere grad positivt på aktiver der kan sælges hvis tingene går skævt.
 
Ang. gæld er det naturligvis en satsning man skal være klar til at tage - en måde du måske kunne gøre det på var at stifte et anpartsselskab, og så lade det selskab stifte så meget gæld som muligt uden at du skal afgive selvskyldnerkaution og lade det hæfte overfor leverandører (mange grossister i den branche kan godt lokkes til ok kredittider) osv.. På den måde kan du minimere dit maximale personlige tab til 125.000.
 
Held og lykke med iværksætteriet.
 
Jacob.
Tilmeldt 18. Jan 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 22:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Endnu engang tak for dit svar.

Jeg har lavet en forretningsplan, som banken faktisk ikke kiggede på da jeg i sin tid bad om 40.000 kr. (jeg er så heldig, at have et godt ry i banken, ved dog ikke hvor meget det holder til i længden).
 
Jeg vil gennemgå min forretningsplan, og forsøge at få banken med på de 125.000, og få veninden min til også at ligge 125.000 kr.  Det må da være muligt at starte på denne måde.
 
Det næste problem er så opbakningen hjemmefra, den er ikke så enorm som man kunne ønske sig.
 
Puha, det er svært når man brænder så meget for sin idé.
 
 
Tilmeldt 9. Jan 06
Indlæg ialt: 166
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Camilla
 
Hvis du vil starte selskabet sammen med din veninde kan i godt nøjes med halvdelen hver. 62.500 (det er ikke langt fra hvad du har satset p.t.). Der er mange tråde herinde der omhandler start af virksomhed i selskabsform - læs dem engang - og snak med en advokat/revisor.
 
God opbakning fra baglandet er vigtigt og med deltidsjob, hus, små børn og mand kan jeg også godt se det er en udfordring at få til at falde i hak. Men hvis du brænder for det så lykkes det nok på den ene eller anden måde.
 
Jacob.
 
 
Tilmeldt 18. Jan 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 23:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jacob

 
Du har ret, det skal nok blive en succes. Jeg selv er villig til at satse alt, men skal selvfølgelig have baglandet med.
 
Jeg har aftalt et møde med min veninde imorgen, og så må vi se hvad det fører med sig. Du har været til stor hjælp i dag, og jeg vil nu kigge videre på Aminos gode sider.
 
Fortsat god aften og weekend. Det kan være vi mødes igen herinde.
 
Mange hilsner Camilla
Fra Næstved
Tilmeldt 27. Oct 05
Indlæg ialt: 1663
Fra  xxx Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Milla D

 
Det med opbakningen hjemmefra er ufattelig vigtig - hele dit projekt kan løbe ud i sandet hvis du ikke har den støtte der kræves fra dit hjem, du er særlig sårbar når du har små børn - går ud fra de er i form for pasningsordning og der er jo lukke tider de steder der ikke er tilpasset livet som iværksætter - desværre - men kig på denne tråd http://www.amino.dk/idealbb/view.asp?topicID=2204 måske kan du slupper med dette.
 
Jeg har ingen støtte til mit projekt på hjemmefroneten da det ikke er muligt at tale om det åbent når vores børn er hjemme - derfor har vi vedtaget at gøre det på denne måde - og uha det er hårdt når man nu brænder så inderligt for sine ideer.

Venligst

René Buch

Tilmeldt 18. Jan 06
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 23:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej René Buch

Ja, det er svært. Min mand arbejder meget, rigtig meget. De sidste fem år har jeg nok været lidt af en græs-enke.
 
Jeg brænder virkelig for dette projekt, og gennemfører det også, selv hvis det bliver uden den hjemlige støtte.
 
"Det som ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere"
 
Hilsen
 
Camilla
Fra Haslev
Tilmeldt 1. Sep 05
Indlæg ialt: 2094
Fra  Megahost.dk Skrevet kl. 01:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 1/21/2006 11:39:25 PM Forfatter: Milla D.
Ja, det er svært. Min mand arbejder meget, rigtig meget. De sidste fem år har jeg nok været lidt af en græs-enke.
Jeg brænder virkelig for dette projekt, og gennemfører det også, selv hvis det bliver uden den hjemlige støtte.
''Det som ikke slår mig ihjel, gør mig stærkere''
Hilsen
Camilla

Uden at kende dig så bliver jeg rent faktisk en smule bekymret for dig, for at gennemføre uden støtte på hjemmefronten, så skal man ikke alene have jernvilje ( og den tror jeg du har ) du skal osse have et jernhelbred for at kunne klare det hele! Jeg har selv haft en udmattelsesdepression fordi jeg havde for meget om ørene
 
Tag dog en snak med din manden og få ham med på ideen eller tag skilsmissen med det samme!
 
Side 1 ud af 2 (16 indlæg)