Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har foretaget en kæmpe brøler i mit regnskab.
Jeg har for nyligt fået lavet en opgave hos en freelancer i Irland. Prisen på opgaven lød på 750 kr. eksl. moms. Min freelancer fortalte mig, at jeg ikke skal betale moms af en opgave foretaget i Irland, når jeg er bosiddende i Danmark. Derfor betalte jeg regningen på 750 kr. eksl. moms til ham via min netbank.
Jeg benytter mig af regneprogrammet Billys Billing. Da jeg betalte min regning, satte jeg momssatsen til "Momsfrit" under "Udlandet". Efter har jeg dog prøvet at læse op på regler omkring vareydelser fra udlandet. Det virker for mig som om, jeg skulle have betalt de 750 kr. + moms, for så siden at kunne få momsbeløbet tilbagebetalt af SKAT. Med andre ord, så virker det for mig som om, jeg har betalt denne regning helt forkert og derfor mangler at betale momsen, hvilket vil sige at jeg frygter, jeg har lavet rod i mit regnskab.
Håber I kan se min problematik og kan komme med en god forklaring.
Nej du lyder ikke til at ha lavet rod. Det som skal ske - og jeg kan ikke BillysBilling i detaljer er, at du betaler regningen på de 750 kr. Jeg går lige her uden om evt indberetning til skat for freelanceren men tager bare moms og regnskab
Du har betalt det du skulle og nu skal du så bogføre EU erhvervelsesmoms - som er 25% af det du har betalt - under din salgsmoms - MEN samtidigt, når det er noget der er til din virksomhed, så bogfører du helt samme beløb under købsmoms - og med samme beløb under købs og salgsmoms koster det dig ikke noget - det bliver rent statistik
Normalt vil en konto i et regnskabsprogram som hører til f.eks ydelseskøb EU helt automatisk sætte momsen på de korrekte konti i status, og det ville jeg også tro Billy fand ud af men du bør kunne se dine momskonti (eller kasseklade) og se at du har fået lagt 25% af beløbet på som både salgs og købsmoms for EU ydelseskøb - Ellers kontakt Billys support, jeg har indtryk af at de ret hurtigt vil kunne guide dig på plads. Du har betalt korrekt og formentlig også bogført korrekt. Læs evt om IMPORTMOMS
VH john H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Hvis bogføringen så er korrekt - så burde BillysBilling overveje sine tekster. Ordet "momsfrit" henviser til ting der ikke er omfattet af momsloven.
Ja det kan man vist sige - men hvis den hedder TIL UDLANDET er det også en lidt kort beskrivelse, for jeg vil mene et bogføringsprogram bør ha 3 konti - og det kan sagtens være at trådstarter med momsfrit har valgt en forkert, det var derfor jeg bad ham checke sine momskonti eller posteringsjournalen
1: Ydelsessalg EU - 2: varesalg EU begge rubrik B og 3: salg uden for EU - rubrik C i indberetningen ud over selve momsbogføringen
Faktisk tror jeg de punkter volder mange et hulens besvær og jeg har foreslået Dinero at gøre meget ud af netop det med at hjælpe med at finde korrekt konto til det OG mener at regnskabsprogrammer i højere grad end nu - ikke bare skal vise beløbene i momsangivelsen, men også skal skrive hvad der skal stå i rubrik A, B og C - så man har det hele med når man angiver - forudsat man har valgt rette konto, og det er jo bare endnu en reminder om, at man kan ha verdens bedste intuitive programmer, men det hjælper ikke hvis man ikke kan reglerne desværre
vh
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Faktisk tror jeg de punkter volder mange et hulens besvær
Jeg er enig med dig i dette synspunkt. Det bør være en naturlig del af et bogføringsprogram, at der kan udskrives momsopgørelser, der svarer til momsangivelsen incl. rubrikkerne A, B og C.
Hvorfor ikke gå den fulde vej fra starten og som standard oprette konti for:
Indgående moms (købsmoms) Udgående moms (salgsmoms) Moms af varekøb fra udlandet Moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt EU-erhvervelser af varer Køb af ydelser fra andre EU-lande med omvendt betalingspligt EU-leverancer af varer EU-leverancer af ydelser med omvendt betalingspligt Eksport (salg til 3. lande).
Om det så skal skal være standard eller ej s kan man overveje at lave et modul (eller funktion) som genererer listeangivelsen.