Jeg ved ikke om det gælder for din forretning, men mistænker det lidt.. Alle undersøgelser omkring forskellen på f.eks. iPhone brugere og Android brugere er at iPhone brugere, bruger væsentlig flere penge på alt - telefonen er dyrere, de køber flere Apps - de køber mere igennem de Apps de downloader, de ringer mere og de surfer mere - jeg tror det har betydning - for mange der vælger en telefon vælger jo OGSÅ en telefon p.g.a. pris og de seneste undersøgelser viser at hele værdimarkedet omkring Android bare er mindre - til trods for at der er solgt flere enheder er iPhone totalt overlegen - set fra et økonomisk økosystems vinkel.
Det har jo nok ikke så meget direkte med din forretning at gøre - men så alligevel! For når man allerede er MERE prisfokuseret i sit valg af telefon, så er man det måske også på det man køber som ekstraudstyr? Jeg søgte for sjov bare på den hersens Minix neo G4 - og på Amazon koster den 62 USD - altså betydelig mindre - og jeg ved godt, at der kommer moms og forsendelse på - men måske er der nogen der sælger den 25,- kr. billigere end dig - og det er måske nok til at folk køber den et andet sted?
I andre tråde her på Amino har jeg ofte forsøgt at argumentere for hvorfor ting koster som de gør. Når en strøgforretning tager en pris for deres vare, er det fordi avancen skal dække de omkostninger som der er til personale, husleje, marketing, el, vand og varme - det ved du naturligvis godt - men det betyder også at forretningen får opbygget et brand og en troværdighed. Mon ikke de fleste tænker at FONA - de har nok rimelig styr på deres forretning? Når man besøger online forretninger tror jeg det er det samme. Smag og behag er naturligvis MEGET forskelligt, men jeg synes desværre at jeres forretning er grim - den tiltaler mig ikke og den giver mig ikke tiltro til at handle der - måske er det noget, som andre også tænker - måske handler mange ubevidst efter om de føler tillid til en shop - online, som offline?
Det er af selvsamme årsag at jeg så mange gange her på Amino har fået ørene i maskinen, fordi jeg udtaler mig negativt/kritisk om SEO. Der er naturligvis ikke noget galt i at optimere sin online markedsføring, men problemet er at hvis jeg f.eks. blev "lokket" ind på dit site, fordi jeg havde skrevet "airmouse" eller hvad pokker det nu kunne være, og jeg så kommer ind i forretningen og ikke føler mig tilpas - så disser jeg jo forretningen og jeg bliver måske også mere imun overfor andre annoncer, forretninger m.v. Jeg anbefaler vores kunder at arbejde med deres brand - hvad er det for en oplevelse en kunde skal have - online/offline? Hvad er det for en type kunder man vil tiltrække (og nej - man kan IKKE være lækker overfor samtlige kunder!).
Man skal måske tænke over hvorfor en kunde skulle købe hos dig? Hvorfor skal han egentlig det?? Er det pris, er det service, er det kvalitet, er det????
Når alt dette er skrevet/sagt, så er det klart, at du også er i et STÆRKT konkurrencepræget marked. Uden at have ledt, så kunne jeg forestille mig, at der er mange der har forretninger, som drives (måske) lidt ud fra at være opportunistiske i deres tilgang. Jeg laver en webshop, lægger lige nogen produkter i, som jeg sælger lige under de andre, finder en som lige kan lave lidt dropshipping og så iige lidt SEO - så er den ged barberet... Ved ikke om det gælder din forretning, men er overbevist om at der findes MANGE af disse blandt Aminoerne her!
Hvor lang skal man så vente på at kunderne kommer? Tja.. Jeg venter ALDRIG på en kunde. Salg er IKKE at markedsføre sig. Salg er at identificere en kunde og tale med ham - fortælle hvad man kan tilbyde og så sælge det til ham. En webshop er BARE en marketingmulighed blandt mange og det ændrer ikke på de helt grundlæggende dele af handel - der skal være en kunde, han skal være villig til at hive kortet igennem slæden og han skal være motiveret.. hele vejen igennem fra første pitch - til varen er leveret hos ham..
Håber du kan bruge input!
/Morten