Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger virksomhed til speciale i Online Marketing

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 13
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 09:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej med jer, 

Jeg skal igang med at skrive speciale fra ca. 1 oktotober 2013 til 1. februar 2014 (5 mdrs. periode) og er derfor på udkig efter en virksomhed, som jeg kan lave speciale sammen med. 

Jeg har tidligere lavet et par af disse forløb, første gang for Odense Lufthavn ift. fremtidsmulighederne på B2C markedet, i anden omgang på min bachelor for Nassau Door, hvor det omhandlede optimering af B2B servicesalg. Det seneste lille års tid har jeg arbejdet inden for FMCG og også interesseret mig en del for online marketing, dvs. SEO, SEA, Sociale Medier, hjemmesideoptimering og de strategiske og praktiske overvejelser, man bør gøre sig, inden man går i kast med det helt store. Jeg har en del praktisk erfaring med fx. opsætning af Google Analytics og Sociale Medier og jeg har yderligere været på adskillelige kurser indenfor online marketing og vil mene, at jeg efterhånden har en del af byde ind med på den front. 

I forhold til specialet har jeg derfor jf. ovenstående indsnævret det til at omhandle online marketing strategier på B2C markedet. I den forbindelse leder jeg, som jeg skrev indledningsvis, efter en virksomhed, som står overfor evt. (1) en optimering af deres online strategier, (2) en virksomhed, som har de fornødne midler og gerne vil ind på dette marked eller noget helt tredje?. Jeg har ingen krav til virksomhedsstørrelse, kun en forhåbning om, at det jeg resultat der kommer ud af det, vil blive brugt fremadrettet. Jeg må også hellere nævne, at jeg er bosiddende i Odense for nuværende, men har planer om at rykke mod København om et halvt års tid; derfor leder jeg primært efter virksomheder på denne strækning. 

Hvis jeg skal knytte et par ord på mig selv, så er jeg en kvinde på 31 og jeg læser cand.merc. i brand management & marketing communication på SDU i Odense. Jeg har ikke taget den lige vej til kandidaten, men valgt en mere praktisk orienteret vej eller virksomhedsorienteret vej om man vil, ved at læse en professionsbachelor i salg og marketing til at starte med. Jeg har stor passion for det, jeg har med at gøre - nemlig marketing og alle dets facetter - og jeg har et kæmpe drive, når jeg går igang med noget, hvis jeg ved, at det kan bidrage til en forandring i fx. salg eller opbygning af brand equity.  

Jeg indsætter et link ind til min Linkedin profil, så kan du/I måske få et indblik i hvad jeg har beskæftiget mig med tidligere og sammenholdt med ovenstående få en ide om, om det kunne være interessant for dig/jer at indgå i et samarbejde omkring specialet. 

Link: dk.linkedin.com/pub/maria-schmidt/47/722/51b/

Hvis ovenstående har interesse, så må du meget gerne sende mig en besked her på amino, på Linkedin eller ligge en besked herunder og så vender jeg hurtigst muligt tilbage.

Med venlig hilsen

Maria Schmidt 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)