Og mange iværksættere, inklusive mig selv, bruger mindst 100 timer om ugen på vor virksomheder. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil det som andre siger, være op ad bakke og der hvor I med jeres idé har de bedste muligheder for finansiering af bygning af sitet er via crowdfunding. |
Du kan meget vel have fat i noget rigtigt spændende. En niche som ikke alle kan kaste sig frådende over, som eks. at sælge mobiltilbehør, eller andet nemt omsætteligt, som ikke kræver en større investering.
Men det er nok også et område som de færreste har kendskab til (jeg anede eks. ikke at betting på computerspil eksisterede). Så du ender nok med at skulle overbevise mange, da det ikke lige er noget alle og enhver forstår i dybden, og det er nok også det du har oplevet her i tråden. Og vær forberedt på det!
Hvis du betaler de 995 kr. + moms for at få adgang til Amino Kapital, så sørg for at forretningsområdet, indtjeningsmodellen, det juridiske etc. er MEGET, MEGET godt beskrevet. Ellers får du med garanti ikke en eneste henvendelse fra investorer. Du skal virkelig være eksperten, du skal være klar til at besvare ethvert kritisk spørgsmål, og være meget klar i spyttet omkring mulighederne, hvordan det fungerer, markedet, forretningsmodellen etc. Ellers taber du lynhurtigt investoren.
Det sjove er, at jeg på den ene side ser et langt forhindringsløb forude for dig, hvor du vil ramme den ene mur efter den anden. Men hvis det lykkes dig at gennemføre, kan det være en virkelig lukrativ forretning. Du kan ende med at få enorm succes, eller aldrig komme ud af stedet.
Mht. opbygning af et betting website, så tror jeg at det er en større opgave end du lige forestiller dig. Er du gal platformen skal være sikker, og der skal testes i evigheder, og sikres på alle mulige måder, at funktionaliteten er 100% fungerende. Hvis brugerne taber penge pga. en fejl i systemet, bliver du ikke populær, det kan koste virksomheden livet. Hvis nogen finder et smuthul og tjener penge på det, kan det koste dig dyrt.
Held og lykke med projektet!
Mvh Carsten