Hej Aminofolk :) Jeg er ved at skulle patche vores telefonsystem op, og det samme med vores internet. Derfor vil jeg høre om følgende: 1. Er der forskel på kablernes kvalitet? Eller er det ligemeget hvor jeg køber dem så længe det er kat.6 som vores kabling? På forhånd tak! |
Ja der er forskel på patchkabler ud over kategorien.
UTP: Uskærmet kabel
FTP: Folieskærmet kabel
STP: Skærmet kabel
S/STP: Kabel hvor parrene er skærmet to og to. Og samtidig har en fælles skærm.
Hvis du oplever problemer med støj/udfald med UTP kabler så køb STP i stedet.
Rækkefølgen herover er dårligst skærmet øverst og bedst nederst.
Hvis du vælger at bruge UTP kabler, så sørg for at de så vidt muligt ikke krydser strømledninger til switche, firewalls og lign. Og hvis de er nødt til at krydse, så gør det med 90 grader.
Husk at bruge godt med velcro. Og få det til at se pænt ud med det samme, og hav en god politik mht. patchning i racks. Ellers kommer det til at ligne lort i løbet af kort tid.
Mvh. Jan (Ja jeg sælger dametøj, men mit fuldtidsjob er netværkstekniker)