Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søger godt råd til ny webshop og salg

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)
  • 1
Fra Ringsted
Tilmeldt 28. Feb 10
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 08:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle I gæve Amino'er

Vi har startet en webshop her for nyligt med wallstickers.

Men nu efter en uge med AdWords annoncer er der stadigvæk ikke tikket så meget som en eneste ordre igennem. Vi har haft mange besøgende der har klikket og kigget, men intet er resulteret i et salg. Vi tilbyder åbningsrabatter på 15% via facebook osv.

Er der en herinde der ville være behjælpelig med at se om siden er helt ved siden af?

Siden hedder dkstickers.dk

På forhånd tak for hjælpen.

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 08:24
Hvor mange stjerner giver du? :

En ting jeg lige bemærker, er at det første man får smidt i hovedet ved bestilling er

" Indtast din rabatkode her"

Hvis man så ikke lige har sådan en, er du allerede bagud på point, da kunden så føler sig "snydt" :)

Jeg ville kalde den noget andet ( f.eks bestillingskode) , og flytte den længere ned i bestillingsprocessen.

Fra Ringsted
Tilmeldt 28. Feb 10
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 08:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

En god pointe, som jeg også selv har tænkt på.
Jeg har prøvet at installere en "onepage checkout" men siden crasher sgu hver gang.

 

Fra Ringe
Tilmeldt 3. Jan 11
Indlæg ialt: 1217
Fra  MJ Kommunikation Skrevet kl. 08:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er enig med jesper - og så mangler jeg lidt "hjælp" - nu er jeg jo ikke ligefrem så´n en handywoman, så jeg ved ikke, hvilke typer væg man kan sætte sådan nogle stickers på - og jeg ved heller ikke, hvordan man gør for at få et pænt resultat - og derfor køber jeg ikke nogen, selvom de er super flotte.

Måske skulle I gøre mere for at hjælpe sådan nogen som mig lidt på vej? ;)

Hvis I havde lidt instrukser på siden, ville det jo heller ikke skade jeres placering i søgemaskinerne.

Fra Ringsted
Tilmeldt 28. Feb 10
Indlæg ialt: 89
Skrevet kl. 08:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Majbritt

En udmærket pointe!

Bare fordi JEG ved at det er super nemt at sætte en wallsticker op, er det ikke sikkert at andre gør det..

Tak for svar =)

Fra Frederikssund
Tilmeldt 16. Sep 10
Indlæg ialt: 177
Fra  MM Trading Skrevet kl. 09:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Siden er faktisk ret fed, men der er jo altid plads til forbedringer. Blandt andet synes jeg at valgmulighederne på produktsiderne skal laves i en dropdown i stedet for det skal fylde så meget. Knappen læg i kurv er nemlig ikke særlig synlig af den årsag. Hvis du skal have One step checkout anbefaler jeg den fra http://templates-master.com

Mvh Mads

Fra Århus
Tilmeldt 16. Dec 10
Indlæg ialt: 614
Fra  JatilROI Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis I ikke har haft et eneste salg, så er årsagen normalt et af 3 (eller flere af dem). Fejl/ besværlig checkout, pris niveau, produkter/ udvalg.

I kan med hjælp fra Analytics få en idé om der er et af ovenstående udfordringer. 

Et par hurtige;

- er ikke vild med den orange farve på forsiden.

- man kan vælge flere forskellige farver, hvilket jo er fint. Men jeg vil gerne se produktet i den valgte farve før jeg bestiller.

- når jeg nu vælger 7 forskellige farver men kun 1 eksemplar - hvilken farve får jeg så:)? Går ud fra det kun skal være muligt, at vælge én farve.

- væk/ ændre feature med Rabatkoder.

- 6 steps i checkout er nok lige i overkanten. Burde kunne skæres ned til 3-4 eller vælge en one step.

- som nævnt i starten - undersøg jeres priser og produkter i forhold til alle jeres online konkurrenter.

- de nævnte priser på alle produkter er den laveste/ mindste størrelse. Er dette optimalt? Måske skulle man vise prisen på de meste solgt størrelser i stedet for.

- hvem er dkstickers.dk, hvorfor skal jeg vælge jer?

- Hvis ikke det er meningen, at man kan klikke på "Velkommen" i top, så fjern denne eller giv den en funktion.

- Paypal? Søg på Amino omkring shops erfaringer med Paypal og andre muligheder!

- hvad gør dine konkurrenter godt? (kan se nogle af dem har fri fragt - det er altid en god salgsbooster i en opstart).

Mvh.

Johannes

Side 1 ud af 1 (7 indlæg)