Super Jakob.. |
Godaften,
Førstehåndsindtrykket af din 'webshop', når man rammer forsiden af domænet, giver mig ikke et klart billede af, hvad det er for en side, jeg lige er kommet på. Den virker meget rodet, outdatet (grafisk) og MEGET langsom i visse 'afdelinger'.
For at tage det fra toppen har jeg følgende kritikpunkter:
1) Logoet i header er for grynet og uklart. - Og hvad laver den grå rektangulere boks under logoet?
2) Slideren på forsiden er alt for stor. Desuden er selve billederne ikke gode nok. Billeder i en slider skal sælge. Det gør et billede af en mand med en jakke (uden mere info) ikke - hvert fald ikke for mig. Få noget tekst og grafik på sliderbillederne og link til det pågældende produkt.
3) På hele forsiden er det, der fanger min opmærksomhed mest, GLS logoet. Det er vel ikke optimalt for jer?
4) Få nogle C2A knapper på produkterne så man ikke behøver klikke ind på produkterne for at kunne tilføje dem til kurven.
5) På produkterne er 4 tekster. Titel, varenummer, før-pris og pris. Varenummer og før-pris kan jeg ikke læse pga. baggrundsfarven.
- Desuden er titlerne og billederne ikke allignet - ser forfærdeligt ud.
6) Menuen - og siden generelt - skal vel enten være dansk eller engelsk? At blande tingene sammen holder ikke. Heller ikke selvom det måske er for at gøre det 'street'.
7) Når jeg kommer herind "www.s-life.dk/shop.php", hvorfor stopper den fine, grå baggrund pludseligt? Og bliver erstattet af en fesen bleg og neutral baggrund?
8) Når jeg klikker ind på en kategori, vil jeg gerne kunne se, hvor jeg er (ikke bare med teksten i toppen af content). Måske man kunne markere den valgte kategori med en alternativ farve for at vise dette?
9) Når jeg er inde på en kategori, bugger sidelayoutet. Den hvide "sorter efter"-dropdown samt grå kategori-bar går ud over baggrunden i højre side.
10) Hvorfor er jeres produkttekster engelske?
11) I indkøbskurven er der også en del tekst, jeg ikke kan se, pga. farverne.
12) Alene det at se jeres handelsbetingelserne ville afholde mig fra at handle hos jer. Få det opstillet overskueligt og pænt og læs korrektur på det.
13) Hvis jeg trodsede punkt 12, ville jeg 100% hoppe fra, når jeg kom til checkout. Det er så uoverskueligt for mig og jeg føler mig ikke tryg ved at indtaste mine kortoplysninger der.
14) Footeren på siden er MEGET høj i forhold til den mængde indhold, den har. Meget akavet fornemmelse den skaber.
Generelt et meget anonymt udtryk med mange skønhedsfejl.
Hvad er formålet med siden? Information eller salg? Er det, det sidste, så hvorfor ikke gøre webshoppen til forsiden? Få lavet nogle fede, sælgende, professionelle slider-billeder - eventuelt få taget nogle professionelle, lækre fotos af jeres butik og lav et slider-billede ud af det. Det ville for mig skabe tryghed.
Jeg håber ikke, du opfatter ovenstående som et surt opstød eller lignende - det er blot for at hjælpe :)
Rigtig god aften, og kæmpe held og lykke med siden! :)
Mvh.
Lars Thomsen